x
Total Hip Replacement: Bliss

Total Hip Replacement
Bliss

Stærkt nyt fra det aarhusianske reggae-, soul-, funk- og afroband

GAFFA

Album / Eget selskab
Udgivelse D. 09.10.2020
Anmeldt af
Henrik Bæk

Hvis man googler ordet Total Hip Replacement, får man oplyst, at det er betegnelsen på et større kirurgisk indgreb, der omfatter en fuld hofteoperation. Om det er en metafor for bandets dansevenlige musik, skal jeg lade være usagt, men et faktum er det, at dem, der har oplevet Total Hip Replacement spille live, ved, at bandet altid er garanter for svedige og opløftede koncerter, der kan få enhver hofte til at gå af led til rytmerne af reggae, soul, funk og afro. Dette er også tilfældet på deres spritnye studiealbum Bliss, der følger stærkt op på debutalbummet Wonder Why fra 2018.

Total Hip Replacement er oprindeligt et kollektiv bestående af unge musikere fra Aarhus, der sammenfletter og nyfortolker reggaegenren og dub-universet, men også byder på musikalske toner af funk, soul og afro. Bandets ældste medlemmer har spillet sammen, siden de var 14 år, og projektet har med årene vokset sig større og større. Passionen for at optræde har ikke fornægtet sig, hvilket i løbet af de sidste par år har resulteret ikke mindre end 250 koncerter i 10 forskellige lande – lige fra Ghana til Grønland, hvor de har optrådt på mindre ydmyge spillesteder, men også på større internationale og danske festivaler, heriblandt Smukfest, Spot, G! Festival og Iceland Airwaves.

På rejsen har bandet løbende skiftet musikere ud, og på det nye Bliss er bandets seks personers kerne blevet udvidet, så der i alt er omkring 20 musikere inde over pladen, hvilket ydermere skubber til bandets i forvejen store alsidighed.

Bliss har været to år undervejs og er på mange måder et godt bud på, hvordan en moderne "up-to-date" reggae-plade kan lyde, idet albummets eftertænksomme og selvreflekterende tekster fint går hånd i hånd med et behageligt tilbagelænet reggae-groove tilsat forskellige andre musikgenrer.

Åbningsnummeret ”Rising Sun” er et godt eksempel herpå, hvor forsanger Victor Hosbond i omkvædet synger: "We rise, we fall about to lose control, an empire with a limited duration, we try, hold on until everything is gone and what is left is just a wasteland". Tekstens lidt dystre melankoli bæres igennem af håbet om en bedre verden, når solen atter står op og understøttes musikalsk af de smukke blæserarrangementer, der løfter melankolien og skaber plads til optimismen.

”Arena”, der også har været udsendt som single, er mindre reggae, men byder på et stærkt musikalsk udtryk med sine uptempo trommer tilsat en underspillet vestafrikansk soukous-guitar akkompagneret af en tight-spillende blæsertrio bestående af trækbasun, trompet og saxofon. Kombinationen giver nummeret et klædeligt og nærmest funky udtryk.

Dyb reggae pryder ”The Door”, hvor Ole "Don" Brockmanns tunge bas driver rytmen frem, mens Hosbond synger om, hvad der sker, når døren åbnes til et forlist kærlighedsforhold. Nummeret består ud over en uimodståelig stærk rytmesektion også af en brusende blæsersektion, der kan få selv den mest vindmodstandsdygtige vestjyde til at blæse omkuld. Dub-afsnittet i nummeret er sublimt med masser af luft og trækker klare aner til New Zealandske Fat Freddy’s Drop. Reggaen flyder videre på ”Disconnected”, der indledes med et markant reggaebeat på trommerne, inden keyboard og bassen falder ind tilsat inciterende percussion og et oplagt kor, hvor elementer af jazz og reggae oplagt glider ind og ud af hinanden.  
  
”Lose Control” er med sit lette beat og elektroniske udtryk mere pop end reggae, og på ”What Do You Say” inviteres lytteren ud på dansegulvet til en omgang soulfuld og svedig funk, hvorimod det mere rolige og bløde kommer frem på de to rootsy reggae-numre “Lost in Thought” og “Special”.
Diversiteten i lydbilledet bliver tillige fremhævet af gæstevokalisterne Faye Houston (Resonators, UK) og Johannes Nørrelykke (Vincent Van Go Go), der synger med på henholdsvis “Mother” og “What Do You Say”.

Bliss har en udforskende lyd, der trækker tråde til både jazz, afro-beat, soul og pop, men hvor de forskellige genrer bindes sammen af de allestedsnærværende blæsere og en overordnet melankolsk tematik.

Hvor forgængeren fra 2018 måske i højere grad forsøgte at skabe en musikalsk pendant til bandets koncerter, så er det nye album i højere grad et studiealbum, hvor der er fokuseret på at producere en plade, der viser bandets potentiale i et studie, men som også viser, at bandet er modnet med tiden.

Pladen er indspillet med Dennis Ahlgren (Tina Dickow, BliGlad m.fl.) som producer og lover godt for bandets kommende efterårsturné.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA