x
Ariana Grande: Positions

Ariana Grande
Positions

Ari har knækket pop-koden for længst

GAFFA

Album / Universal Music Group
Udgivelse D. 30.10.2020
Anmeldt af
Johanne Nedergaard

”i can’t wait to give u my album this month”, skrev Ariana Grande nonchalant i et tweet den 14. oktober, hvor hun overraskede store dele af sin fanskare og undertegnede. Ariana Grande har de seneste år virkelig fået noget fra hånden, og man kan blive overrasket over, hvordan hun kan blive ved.

Sidste år udgav hun pop/trap-albummet thank u, next, hvor man kunne finde hits som ”break up with your girlfriend, i'm bored” og selvfølgelig ”thank u, next”. I 2018 var det Sweetener med den kæmpe empowerment-banger ”God is a woman” og ”no tears left to cry”. To gennemførte album, der putter forventningerne op til hendes nye og sjette studiealbum Positions, der er blevet udgivet i dag. 

Nummeret "shut up" lukker os ind på albummet med støvet strygerensemble à la old school Hollywood. Ariana Grande langer verbale holdkæftbolcher ud: "All them demons helped me see shit differently / So don't be sad for me", suppleret af lækkert, lækkert kor. Imponerende og overraskende start!

Det efterfølges af "motive", hvor produktionen meget lyder som Lady Gagas "Rain on Me" fra tidligere i år. Heldigvis har den her skæring meget mere gennemslagskraft med lækkert kor, trap-elementer og så en brandvarm gæsteoptræden fra Doja Cat, der lægger den ned i sit eget vers. 

Doja Cat er ikke den eneste, der har lagt et besøg på pladen. The Weeknd er med på det yderst vellykkede og lidt mørkere popnummer "off the table", hvor hjerterne krænges ud i smuk duet, der går helt amok mellem Grande og Weeknd til slut. Så godt landet! 

Dog bliver jeg lidt mere forvirret på "safety net", hvor Ty Dolla $ign er hoppet med i studiet. Produktionen er også her noget mørkere og dyster, men manglende dynamik og det samme underliggende beat hele vejen igennem gør sangen en anelse repetetiv at lytte på. 

"just like magic" er er 2020s knips-med-fingrene-og-gå-væk-fra-idioten-track, som er krydret med sukkersøde fraseringer, som man kender dem fra Grande. Det er nok en smagssag, om man er til det helt oversøde pop, som hun leverer, men uanset hvad må man give hende, at hun formår at lave produktioner og kor-overlægninger, der kan gøre ethvert 90'er-girlband jaloux. 

Men Ariana kommer stærkt igen på den efterfølgende "my hair", hvor udtrykket bliver mellow med et tungt groove, blæsere og bløde keys og strygerne, vi kender fra tidligere, ryger på i omkvædet. Til slut bliver vokalen pitchet helt vildt, og det lyder overraskende ikke-fjollet, men faktisk super elegant og lækkert.

Det høje pitch tager os videre til "nasty", som trækker på nogle af de samme tendenser, som man kender tilbage fra 2016-albummet Dangerous Woman, hvor tung bas og en hed tekst "Promise I'ma give it to you like you never had it / I do it so good, it's gon' be hard to break the habit". Det klæder Grandes vokal at komme ned i det lidt dybere og kælne leje, hvilket hun også formår på titeltracket "positions". Et nummer som med sit stryge-arrangement og catchy, catchy, catchy omkvæd er et af mørke 2020s helt store musikalske lyspunkter. Ariana er tilbage og kan lægge lytteren ned med fuldstændig samme kraft, som hun plejer. 

Når alle roserne så er givet, skal det dog siges, at Arianas album – som så mange andre inden for pop-genren – få gange godt kan gå hen og køre lidt i ring. Sange som "six thirty" og "west side" lyder hurtigt som hinanden med fint kor, trap-hihat og deres lidt mere underspillede udtryk. Selvom det er velproduceret og detaljerigt, så savner jeg at blive lige så overrasket, som jeg gjorde i den storslåede begyndelse og på titelnummeret. Men for fanden, hvor har Ari bare knækket koden til dansevenlige og catchy popproduktioner. Lad os håbe, det fortsætter sådan. 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA