Nyhed

Ariana Grande afslører nyt album – kommer allerede til sommer

Tidligere har popmusikeren udtalt, at hun havde overvejet at lægge musikken på hylden. Nu kan fans ånde lettet op.

Efter Ariana Grande de seneste år har haft hænderne fulde med Wicked-filmene, og har været tæt på at droppe musikken, vender hun nu tilbage.

Popstjernen annoncerer, at hun udgiver albummet Petal den 31. juni 2026.

Læs også: Tame Impalas psykedeliske triumf løftede Royal Arena


De sidste par uger har Ariana Grande teaset, at der var ny musik på vej med mystiske opslag i et sort-hvid-univers.

Albummet beskriver hun som "noget, der er fyldt med liv, og vokser igennem sprækkerne af noget koldt, hårdt og udfordrende.”

Petal er det første album fra popsangeren siden Eternal Sunshine fra 2024, der har hits som “We Can’t Be Friends” og "Yes, And?” på tracklisten. 


Eternal Sunshine fik fire stjerner af vores anmelder, der skrev, at det markerede “en ny æra for Grande”.

Til sommer tager Ariana Grande på sin første turné siden 2019, hvor hun spiller koncerter i USA og i London.

 


 

ANNONCE