x
Underholdende afslutning på nichefestivalen, som pandemien ikke kunne stoppe

PowerSolo, RECession Festival, Radar, Aarhus

Underholdende afslutning på nichefestivalen, som pandemien ikke kunne stoppe

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Der er som bekendt ikke blevet afholdt mange festivaler i år, men RECession Festival kan ikke bremses. Den aarhusianske indendørs festival for musik af den mere nicheprægede karakter flyttede fra maj til slut-oktober, og så kunne den godt gennemføres – med siddepladser, sprit og afstand, naturligvis. Men udelukkende danske navne. Med det høje smittetryk rundt om i Europa er der stort set ingen bands, der kan turnere over landegrænserne for tiden, og selv programsatte svenske Mankind måtte i sidste øjeblik aflyse grundet høje smittetal i deres hjemregion.

Et af de to hovednavne på plakaten er østjyske PowerSolo. Gruppen blev dannet i 1996, et år efter det andet hovednavn, Speaker Bite Me, og er altså ikke helt alderspræsidenter, men dog et særdeles erfarent navn, både på koncert- og udgivelsesfronten, med otte album bag sig. I mange år bestod bandet af brødrene Kim Kix og Atomic Child alias Kim og Bo Hjorth Jeppesen, men for to år siden gik sidstnævnte ud af bandet, der officielt nu er et, ja, soloprojekt alias sanger, guitarist og sangskriver Kim Kix. I aften live bakket op af guitarist Peasoup alias Anders Pedersen (også kendt fra Marie Franks band) og trommeslager Spekz.

PowerSolo har altid dyrket den tidlige rock’n’roll fra 50’erne, med hurtige, korte sange over bluesrundgange, tilsat inspiration fra surfrock, garagerock og country, med humoristiske tekster og en meget ekspressiv vokalstil fra Kim Kix, der både synger, råber, vrænger, laver spoken word og meget mere. I aften er han iført lang, grøn kjole og cowboyjakke, og underholdningsværdien er høj, ikke mindst takket være med- og modspillet med og mod de to andre musikere, hvor Anders Pedersen bidrager med både nuanceret, melodisk guitarspil og veloplagte korsvar.

Vi får i alt 16 sange, hvoraf en del måske minder lidt meget om hinanden, men hvor der både er gode melodier og finurlige tekster, hvis detaljer måske ikke står så klart i livesituationen. Overraskede nok spiller PowerSolo ikke nogle af deres mest kendte numre som ”Knucklehead” og ”Kat Nazer”, men vi får dog, mod slutningen af koncerten, det gamle hit ”Juanito” med delvist spansk tekst. Andre sange, som skal fremhæves er ”New Fashioned Girl”, hvor sangens hovedperson vægrer sig mod den moderne kommunikationsteknologi, den arabisksprogede kærlighedssang ”Ana Bhebak” og den valsende ”Gentle on the Nards”, et af sættets få lidt mere afdæmpede numre. En solid afslutning på en fin festival, der blev gennemført mod alle odds og i øvrigt selv nu har 20 år på bagen – vi ses næste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA