x
Søndagsseance i det poppede, sjove og bittersøde

Marie Key, Dok5000, Odense

Søndagsseance i det poppede, sjove og bittersøde

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Arkivfoto

Dok5000 synes tomt, med godt en tredjedel af pladserne besat her en lettere halvforkølet søndag aften. Det bliver dog hurtigt en mere munter og hyggelig weekend-afslutning i selskab med Marie Key.

Key starter på keys i et uvant solo-territorium på "Landet". Stemmen er dog tydeligt den samme og ligger som altid fejlfrit i de høje oktaver. Inden ældre sange genbesøges får "Biler" spilletid med lige dele fremragende spoken words og oh-oh-kor.

Drabelige sange fra bagkataloget vinder grin

En triple-kavalkade af ældre Marie Key Bands "drabelige sange", påbegyndes af ”Stå op”. Samtlige sang-introduktioner er skarptskårne, og Marie Key leverer konsekvent en nærværende historiefortælling med sylespids komisk timing, der nærmest synes udregnet af CERN.

Bastonerne i klaver-akkorderne komplementerer berigende vokalen. Trods at formatet hedder solo er det ikke ensbetydende med, at der ikke er en udvidet instrumentering i løbet af showet. Key veksler mellem klaver og henholdsvis akustisk guitar og elektrisk Gretsch. Samtlige af scenens instrumenter får en ganske morsom psykoanalyse med på vejen. Det er skævt, men samtidigt forankret i en humor, der står godt til aftenens bredt repræsenterede demografi. 

Et kalejdoskopisk bagtæppe får lov at træde sporadisk ind under den dybfølte ”Uopnåelig” om den uopnåelige og uundgåelige. Der er en universel tekst, der i følgeskab med akustisk setup gør sangen ualmindelig spiselig. 

Drabelige tekster om knivbærende piger og døde ballerinaer udebliver, men i stedet fortæller downtempo-sangen ”Kleptoman” om de irrationelle handlinger, der altid tjener et højere formål. Den efterfølges af ”Mormor” og fuldendes fremagende med ”Frank”, om Københavns nu tidligere detroniserede kælne solkonge. Selvom kategorien efter eget udsagn er "drabelige sange" så, er der rigeligt med comic relief til at skabe pusterum. Dette fungerer eminent på nynne-stykket af "Mormor". En fantastisk sang, der følger formularen om bittersød diskrepans.

Inden der kaldes pause, falder en anekdote om Birthe Kjær, der deler ud af branchehemmeligheden om at slutte på en positiv tone, så ølsalget i baren får medvind. "Du er ikke alene i verden" afslutter dermed på fornem vis første halvleg, selvom Key efter eget udsagn måtte grave dybt i bagkataloget for at finde en up beat sang. Der er gode ekko-effekter på stemmen. Sangen afrunder en fin sammensætning af nyt og gammel, bittert og sødt, drabeligt og glad-i-låget.

Smuk hjemstavnshymne og poleret hiphop

Efter en tyve minutter barpause åbnes der uden introduktion på "Let som en fjer". Det er en sød og bubbly skæring, der opfølges af en sang om faderes hjemstavn "Skagen". Særligt denne giver ekko af et nummer, der kommer dybt indefra.

Litteraturhistorien får også et kort besøg under ”Tænker på os to", der centrer sig over Virginia Woolf-sætningen "intet avler had stærkere end fejlslagen sympati". Energiniveauet i sætlisten får et kortere dyk med nogle søde, men ikke videre ekstraordinære popskæringer. Der går ren cardio-rytmetræning i den med på "We Will Rock You"-fællesklap under "Din bar". Det giver et rytmestærkt publikum mulighed for at puste improviseret liv ind i sangen. Der er en fin måde at få alle med på en organisk måde, uden at det blot er en letkøbt gimmick.

Afslutningen kommer fint mod en opadstigende kurve på "Det, vi sagde", der produktionsmæssigt er noget helt andet og stikker meget ud i den samlede sætliste. Tracket er komponeret i samarbejde med Nik & Jays Jannik Brandt Thomsen. Selvom nummeret produktionsmæssigt aldrig bevæger sig ud over det generiske, så er det hitparat og er om muligt sætlistens mest intense nummer.

"Festens bedste gæst" giver plads til noget ønsket kant, hvor den elektriske Gretsch kan blive tæsket en smule igennem under refrænet og dermed balancere det tyste med det voldsomme. Den nye single, "True Love", afslutter den ordinære spilletid og trækker stor applaus. Ekstranummeret byder selvfølgelig på storhittet ”Uden forsvar", inder der takkes af efter samlet set 77 minutters vel-timet og hyggelig søndagsseance.

Et styks bar-pause imellem to sæt dræber bare momentum. Pragmatisk er det selvfølgelig en nødvendighed, når der ikke medbringes support-act, men andet sæt lider altså under ikke at have den samme indlevelse som det første, når publikum skal startes fra kold. Sådan er det altid med de der øl-pauser. Det rykker dog ikke ved, at en aften i selskab med Marie Key er en stærk pop-indsprøjtning til en småforkølet søndag aften.

 

Sætliste:

1. Sæt

”Landet”

”Biler”

”Stå op”

”Uopnåelig”

”Kleptoman”

”Mormor”

”Frank”

”Vi kan ikke ses mere”

”Du er ikke alene i verden”

2. Sæt:

”Let som en fjer”

”Skagen”

”Fatter det nu”

”Tænker på os to”

”Din bar”

”Det, vi sagde”

”Festens bedste gæst”

”True Love”

Encore:

”Uden forsvar”

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA