x
Brandts bedste ballader

TV-2, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Brandts bedste ballader

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Coronakrisen har tvunget kunstnerne til at tænke kreativt, hvis de vil have smør på brødet. Også TV-2, der har måttet udskyde deres planlagte 40 års jubilæums-halturné til næste efterår og i stedet er draget ud på en halvakustisk tour, der passer bedre til et tvangs-siddende publikum, under den typisk ironiske titel ”Mens vi venter på den russiske vaccine”. Nu er der i øvrigt både en amerikansk og en dansk vaccine på vej, så kom ikke her.

Det med at spille akustisk er dog ikke helt nyt for TV-2, for på sidste forårs turné gjorde de det også – dog kun i det første ud af to sæt. Det gav dengang anledning til at fremføre nogle sjældenheder fra det 19 album store bagkatalog, og det klædte gruppen at blande kortene til sætlisterne, hvor der ellers er mange gengangere år efter år.

En genganger er også, at alle koncerter begynder med ”Bornholmervalsen” fra filmen Far til fire på Bornholm afspillet over højtalerne, men ikke i aften – på den førnævnte tour var den i øvrigt gemt til efter pausen. En tidlig understregning af, at alt ikke er som det plejer. I aften begynder vi med et næsten nyt nummer, eller rettere, Steffen Brandts veloplagte omskrivning af Lulu Zieglers ”Den sidste turist i Europa” fra 1948, så sangen nu ikke længere handler om Europa lige efter anden verdenskrig, men om Europa fra efter anden verdenskrig og til nu, i pandemiens skygge. Den bliver fremført af Brandt på sang og akustisk guitar flankeret af Peter Dencker på harmonika og Anne Hjort på kor og ukulele – dog lidt kortere end studieudgavens 10 minutter.

Så kommer det øvrige band ind – Hans Erik Lerchenfeld på el-guitar, Georg Olesen på el-bas og Sven Gaul på et skrabet trommesæt med cajon i stedet for stortromme og whiskers i stedet for stikker. Sammen med Brandt udgør de TV-2, og de har haft samme lineup uændret i 40 år. Imponerende – også selvom de ifølge Brandt er holdt sammen af gaffatape. Alle på scenen sidder ned som for at understrege, at der er fokus på det afdæmpede udtryk i aften. Peter Dencker har nu sat sig bag sine keyboards, og dér bliver han.

”Tintin i Tibet” fra TV-2’s seneste album, det to år gamle Tæt trafik i Herning følger. En sang, der viser, at Steffen Brandts sangskriverpen stadig er skarp, når han kan skrive en så velskabt erindringssang om den umiddelbart banale, men sikkert meget hyggelige situation at køre i bil gennem Sverige med børnene og lytte til Hergé på bånd (det var før lydbøgernes tid). Nummeret går direkte over i en af de gamle kendinge, ”Kærligheden overvinder alt”.

På dette tidspunkt har Steffen Brandt allerede fortalt adskillige underfundige bemærkninger om blandt andet sin egen hjemby, som han jo befinder sig i lige nu. Manden er kendt for sit lune, og den singer-songwriter-prægede setting har fået ham til at skrue yderligere op for humoren, så vi næsten når Niels Hausgaardske højder. Vi får også et citat fra den store Brabrand-digter Peter Laugesen, og senere flyver bevingede ord fra både Johannes V. Jensen og Ernest Hemingway – to Nobelprismodtagere – ud over salen.

Positive overraskelser

Som femte sang på sætlisten får vi den 30 år gamle ”Kom og se, Far danser”. En hyldest til den spontane livsglæde og en stærk ballade, som jeg aldrig har hørt bandet spille, selvom jeg har set dem mindst 20 gange. En særdeles positiv overraskelse, og dem hører vi heldigvis flere af, oftest fra den mere lavmælte afdeling af Brandts bagkatalog. Blandt disse kan nævnes ”En dag vil jeg gå i regnen med dig” – med jazzet klaversolo – ”Under stjernerne” – med Brandt på blueset mundharpe – ”Monas solarium” – om den utilnærmelige kvinde, der ”ligger der i solen, i dit eget univers”, ”Godnat, du” og ikke mindst ”Efterår”. Sidstnævnte oprindeligt indspillet af Ray Dee Ohh med musik af Poul Halberg (”en kollega ringede – eller kollega og kollega… han er musiker”) og tekst af Brandt. Lutter stjernestunder. Desværre bliver vi snydt for "Stjernen over Bjerringbro", måske Brandts allersmukkeste ballade, så træerne vokser ikke helt ind i himlen. Den blev heldigvis spillet på sidste års turné.

Anne Hjort er en stærk kormakker, men ellers klarer Brandt det fint selv, også i det højere leje, hvilket man bestemt ikke kan sige for alle sangere årgang 1953. Hjort er dog helt i front på ”Randers Station”, ”Alt hvad hun ville var at danse”, ”Blod, sved og tårer” og ”Efterår” og er en fornem duetpartner på ”Fald min engel”.

Et par veloplagte guitarsoloer på blandt andet ”Kom og se, Far danser” ”Turbo” og den afsluttende ”Bag duggede ruder” minder os om, at koncerten ”kun” er semi-akustisk, og som de to sidstnævnte sangtitler understreger, får vi også nogle af bandets hits, også eksempelvis ”Fantastiske Toyota” – med 80’er-synthlyd – ”Hele verden fra forstanden” og ”Kys bruden”. De fleste endda i de oprindelige uptempo-udgaver, mens ”Bag duggede ruder” er sat ned i gear.

Efter små to timer siger bandet tak for i aften, og det har virkelig klædt dem at tænke alternativt i aften. Og så er vi lige blevet mindet om, hvor mange fremragende sange Steffen Brandt har skrevet, hvis vi ellers skulle have glemt det. "Kys det nu (det satans liv)", som vi også får lov at høre, er da også fuldt fortjent lige blevet optaget i Højskolesangbogen. For min skyld kan Brandt og resten af bandet godt tage 40 år mere – eller hvor meget de nu når. Pandemi, vaccine eller ej.

 

Sætliste:

Den sidste turist i Europa

Tintin i Tibet

Kærlighed overvinder alt

Evig og altid

Kom og se, Far danser

En dag vil jeg gå i regnen med dig

Randers Station

Turbo

Dig og så mig (og så alt det derude)

Under stjernerne

Line Jørgensen, Voldum

Fantastiske Toyota

Monas solarium

Alt hvad hun ville var at danse

Hele verden fra forstanden

Blod, sved og tårer

Fald min engel

Eventyr for begyndere

Efterår

Kys bruden

Ekstra:

Kys det nu (det satans liv)

Godnat, du

Bag duggede ruder


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA