x
Vestjysk magtdemonstration på hjemmebanen

Kellermensch, Tobakken, Esbjerg (turnéstart)

Vestjysk magtdemonstration på hjemmebanen

Anmeldt af Alexander Hemstedt | GAFFA

Esbjergs darlings i form af Kellermensch præsterede en fremragende og udsolgt koncert på Tobakken. Der var igen gået lang tid, inden Kellermensch kom med ny musik, og i januar 2020 udkom den første single siden 2017, ”Nothing”. Med Kellermensch’ udgivelsesintervaller in mente er tre år dog selvfølgelig ikke meget.

Den tit nævnte nærhed til Arcade Fire, Tom Waits og ikke mindst Neurosis, der blandes i Kellermensch’ musikunivers er alligevel unik. Særligt de nye singler ”Nothing” og ”Mission” er stille og rolige ballader, som viser nye sider i kælderens lydkosmos.

Sættet starter med ”How to Get By” og ”All That I Can Say” fra Goliath fra 2017. Iøjnefaldende er, at forsanger Sebastian Wolff starter første nummer helt alene med en akustisk guitar, inden Inger Juhl Jensen på cello betræder scenen til aftenens anden sang. Til tredje nummer, ”30 Silver Coins”, kommer resten af bandet på scenen.

Selvom publikum er siddende, er der en god interaktion og dynamik mellem tilskuerne og bandet. Man kan tydeligt fornemme en oprigtig spilleglæde. Det er længe siden, at bandet har været på turné, og måske derfor er energien så høj, og det er nemt for bandet, særdeles i form af Sebastian Wolff, at komme ud over scenekanten. Dertil skal nævnes bassist Claudio W. Suez, der fylder mere eller mindre hele scenen.

Turnéstart på hjemmebanen er ikke kun nemt, men også farligt. Kan de høje forventninger indfries? Konklusionen er ”ja”.

Sættets fokus ligger på Goliath, som er bandets andet album og samtidigt bandets kommercielt mest succesrige udgivelse. Vi får blandt andet klassikerne ”Lost at Sea” og ”Bad Sign” og derudover blandt andet en Kellermensch-fortolkning af Neil Youngs ”Don’t Let it Bring You Down” fra den selvbetitlede 2009-debut. Til gengæld spiller bandet ikke flere smagsprøver fra deres kommende album end de to førnævnte singler, "Nothing" og "Mission".

Teatralsk skønhed, passion og længsel

Nick Cave er endnu en parallel, som man kan nævne, når man taler om Kellermensch. Indie-symfoniske toner, vrede growls, gungrende swamp-blues samt post-punk-fortvivlelse er alt sammen elementer, der kan høres hos Kellermensch.

Bandet opnår klimaks med det nummer, som undertegnede vil beskrive som ”beskidt bluesrock”, i form af ”Mediocre Man”, der efter sit mellemspil får sin forløsning, når Sebastian Wolff skriger efter den ”19th chance”, som kulminerer i sammenspillet med Kellermensch’ lydunivers af smukke strygere, klaver, buldrende trommer, energisk bas og fremstormende guitarer. Tobakkens tilskuere kan ikke blive siddende længere, og nogle rejser sig op, da de bliver revet med af den fremførte teatralske skønhed, passion og ikke mindst længsel. Kellermensch viser en sand magtdemonstration. ”Hvorfor har I været væk så længe? I var savnet,” kunne man spørge.

DET STORE SPØRGSMÅL: Hvorfor dominerer Kellermensch ikke den danske musikscene?

Er det den sydvestjyske mentalitet, hvor man er mere tilbage i skoene end fremme i skoene? Er det fordi bandet, for anmelderen at se, ikke er det allerbedste til at sælge sig selv? Når man for eksempel kigger på bandets sider på de sociale medier på Facebook og Instagram, stikker det i øjnene, at der ikke sker så meget. Bandets hjemmeside www.kellermensch.com er ikke blevet fornyet siden 2017 og linker pt. kun til bandets YouTube-kanal, hvor videoerne fra den såkaldte ”karantæne-session” har forbavsende få afspilninger, og til bandets Facebook-side. Link til bandets webshop med T-shirts, plader m.v. leder man forgæves efter. 

Efter en tidlig aftale hos et major label som Universal/Vertigo bliver også det nye album udgivet via Universal Music. Men burde pladeselskabet, som Universal, så ikke give bandet bedre redskaber omkring promoveringen? Det er en skam, fordi et band med den kunnen, som Kellermensch utvivlsomt har, i dén grad burde dominere den hjemlige musikscene. Det gør bandet dog desværre ikke (endnu), men man kan altid håbe.

Derudover har bandet ”kun” udgivet to hele album i deres karriere. Der var hele otte år mellem debutpladen og Goliath fra 2017. Nu kommer det tredje album snart, og det bliver formentligt også, ligesom de tidligere albums, anmelderrost både herhjemme og internationalt.

Vi må håbe, at bandet bliver endnu bedre til at sælge sig selv, for et band som Kellermensch klart burde spille på større scener end VoxHall, Vega, Tobakken m.v. herhjemme, når der ikke er en verdensomspændende pandemi. Anmelderen er forundret eller snarere forbavset over, at et fremragende orkester som Kellermensch, med den musik og de genrer, det bevæger sig indenfor, ikke får større opmærksomhed. Alt fra spilletid på andre radiokanaler end P6 Beat til en gennemført præsentation på de sociale medier med webshop m.v. mangler desværre (endnu).

Derfor er Kellermensch’ musik beklageligvis heller ikke nået ud til flere mennesker, end den er nået til, og det er virkelig en skam. Tiden vil vise, om det vil gå endnu bedre i fremtiden. Som en uforbederlig musikromantiker krydser anmelderen sine fingre for projektet.

Se Kellermensch' turnédatoer på Facebook

Sætliste:

How to Get By

All That I Can Say

30 Silver Coins

Narcissus

Nothing

Mission

Remainder

The Day You Walked

Pain of Salvation

Black Dress

Lost at Sea

Mediocre Man

Don’t Let it Bring You Down (Neil Young-cover)

Ekstra:

Bad Sign

Army Ants

Moribund Town

 

Lineup:

Sebastian Wolff: Guitar og vokal

Christian Sindermann: Vokal 

Anders Trans: Trommer

Claudio W. Suez – E-bas

Jan V. Laursen – Guitar

John V. Laursen – Kontrabas

Mads Bjørn - Vokal / keys (turnémedlem)

Nils Gro╠łndahl – Violin  (turnémedlem)

Inger Juhl Jensen – Cello  (turnémedlem)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA