Artikel

ANMELDERNE: Her er de bedste danske album fra årets første halvdel

Her er en liste over stærkeste udspil fra årets første halvdel ifølge GAFFAs anmeldere

Med sit store udbud af festivaler og overvejende gode vejr er sommeren livemusikkens tid, og alene på årets Roskilde Festival anmeldte GAFFAs udsendte medarbejdere mere end firs koncerter. 

Samtidig er solhvervstiden, årets midterakse, også en oplagt anledning til at gøre status over det forløbne halvår.

Og over de mange album, som allerede nu er udgivet, nærlyttet og vurderet af GAFFAs anmeldere. Så her kommer listen: Ti af årets hidtil stærkeste album ifølge anmelderne – i vilkårlig rækkefølge. Klik på albumtitlerne for link til hele anmeldelserne.

1. Kellermensch – Capitulism (Seks stjerner)

"Kellermensch har skåret helt ind til benet på Capitulism, der efterlader albummet som hvad, der kan påstås at være bandets hidtil stærkeste. På Capitulism giver Kellermensch de livstegn, vi har brug for. Kældermenneskets kløer har kæmpet sig frem fra dybet og kæmper fokuseret, men febrilsk for sin overlevelse. Uden vished om, hvad der kommer til at ske, er det med styrken til at kunne vende udfordringen mod sig selv, men samtidig erkende at skulle se sandheden i øjnene, for til sidst at skulle overgive sig til livets kvælende begrænsninger." (Simon Nielsen)

2. Esben Svane – Ikke et ord (Seks stjerner)

"Pladens sidste sang “Aldrig noget svar” er endnu en kærlighedssang til moderen, og her er det svært ikke at knibe en tåre. “Jeg ved, det aldrig mere sker, at stemmen der gav hjertet ord/skal møde min ved Vejle fjord,” synger Svane til en melodi, der er højskolesangbogen værdig. Ikke et ord er en plade, som rammer rent og åbner sig mere og mere for hver gennemlytning. Mesterligt." (Troels Frøkjær)

3. Bbybites – Don't Care...(But I Do) (Fem stjerner)

"Det er svært at sætte en fod forkert med kun fem tracks. Men oh well, der er åbenbart ikke noget, der hedder tomme fyld-kalorier hos Hauptmann. Det er kun et spørgsmål om tid, før babybidderne kommer i en XL-servering, med ingrediensliste og serveringsforslag til bred international distribution. Med to ep’er af høj kvalitet og rigeligt hitmateriale til at holde alle mætte er produktionskøkkenet sydende varmt og forhåbentlig klar med nye menuer." (Adam Bouttai)

4. Brimheim – Can't Hate Myself info a Different Shape (Fem stjerner)

Det er et album med mange fine sange og masser af gods i. Brimheim har en særlig sans for at skrive karakterstærke melodier. Det er tydeligt, at det er melodierne, der er omdrejningspunktet, og at produktionen er til for dem og ikke omvendt. Med et totalt medrivende omkvæd, en dejlig tilgængelig produktion og Brimheims fine slanke stemme i forgrunden er det en noget nær perfekt indiepop-perle. (Trinelise Væring) 

5. Asbjørn – Boyology (Fem stjerner) 

BOYOLOGY er markant mere poppet end Asbjørns to første album, der begik sig over i en mere electropoppet genre. Det gør også, at sangene er nemmere at fordøje – uden dog at blive letfordøjelige, for albummet rammer både krop og sjæl, fordi det taler både til hjerte, hjerne og hofter. BOYOLOGY står som et sublimt popalbum og en ode til alle dem, der ikke passer ind, og som med disse sange endelig har fået en håndrækning og en mulighed for at spejle sig i en virkelig talentfuld musiker. (Nanna Frank) 

6. Lucky Lo – Supercarry (Fem stjerner) 

Nogle sange og kunstnere skal have tid til at vokse på én, men da jeg første gang hørte den herboende svensker Lucky Los debutsingle ”Heart Rhythm Synchronize” i foråret 2021, var jeg øjeblikkeligt fanget. Sikke en stemme, sikke et sangskrivertalent, sikke et gennemført, indiepoppet lydunivers. Det er heldigvis fortsat på debut-pladen. (Ole Rosenstand Svidt)

7. Bisse – Homunculus (Fem stjerner) 

Homunculus er et kærlighedsopus, som vel kun Bisse kan gøre det. Hans ultimative tilgang til sangene er både original og beundringsværdig, og så giver han altid sig selv helt og holdent. Og så kan man tilgive ham for sin udtalte mangel på kunsten at begrænse sig. Det vælter bare ud af Bisse, der tilsyneladende ingen stopknap har. På Homunculus får man det hele smidt direkte op i ansigtet, og man føler trang til at proklamere, at Bisse rules! (Jan Opstrup Poulsen) 

8. Katinka Band – Ekstremsport (Fem stjerner) 

Med den nye tydelige bandidentitet er der også kommet en større og mere fyldig lyd. Og tydeligt mere melodisk funderede sange. Mere forudsigelighed måske, men også mere pondus i udførelsen. Melodierne står i hvert fald godt til sangene, der er et sprudlende kommentarspor til livets forunderlighed. (Jan Opstrup Nielsen) 

9. Jada – Elements (Fem stjerner) 

Hvor meget kan der ske i et menneskeliv på to år og 11 måneder? For Jada har tiden bevist, at hun nu ikke længere kan kategoriseres som et fremadstormende stortalent, men i stedet er vokset til en fuldblods stjerne, der med alle elementerne på plads nu kan drage ud i verden og tage den med storm. “Don’t say my name and forget it again,” lyder albummets sidste strofer. Og tro mig. Dét kommer vi bestemt heller ikke til at gøre lige foreløbig. (Nanna Jenner Nielsen) 

10. Joyce – Elsk Mig (Fem stjerner) 

Musikalsk er vi som nævnt i de alt-rockede 90’erne det meste af tiden, og heldigvis har Joyce øre for de gode melodier hele vejen. Ikke mindst i den hurtige ”Se mig”, der sammen med ”Lev beskidt” er albummets absolutte højdepunkt, og som i nogen grad dyrker den quiet-loud-quiet-æstetik, som Nirvana og før dem Pixies markerede sig så stærkt med i slut-80’erne og start-90’erne. (Ole Rosenstand Svidt) 

11. Andreas Odbjerg – Hjem fra fabrikken (Fem stjerner)

Det vil i sagens natur altid være et subjektivt spørgsmål, hvornår man kan tillade sig at tale om det perfekte popalbum. Så lad mig nøjes med her at slå fast, at Andreas Odbjerg med sit debutalbum forbløffende nok faktisk formår at leve op til den velbegrundede hype, der har været omkring ham takket være ikke mindst singlerne "Stor mand" og "I morgen er der også en dag". (Espen Strunk) 

12. MØ – Motordrome (Fem stjerner) 

MØ tør eksperimentere mere i både udtryk og produktion, som hun gjorde det i starten af karrieren – og det er den vildhed og nerve, der gør hende til noget helt særligt både herhjemme og i udlandet. Selvom MØ i det senere år primært har skilt sig ud i poplandskabet med sin karakteristiske hæse stemme, har dette album, ud over de åbenbare hits, noget nyt og anderledes. (Ida Hummegaard) 

13. GRETA – Forever We'll Be Dancing (Fem stjerner) 

GRETA indkapsler nattelivets rus, dansegulvets eskapisme og den ambivalens, der kan følge ved både at være ekstremt forbundet og føle sig helt alene. Og ironisk nok er det alt sammen kommet til i en isolationstid. Trods det har musikeren eksperimenteret med mere hårdtslående produktioner og turdet at udvide sit udtryk ikke kun sonisk, men også med hele tre kompositioner på modersmålet. Forever We’ll Be Dancing er et album, vi trænger til, hvis ikke til dansegulvet, så til dagdrømmeriet. (Ida Hummelgaard) 

14. Rigmor – Glade Blinde Børn (Fem stjerner) 

Musikalsk befinder vi os i afdelingen for eftertænksom og let melankolsk indiepoprock, og de ganske melodiske sange er ofte holdt i midt-tempo. Et af bandets helt store aktiver er sanger Sarah Wichmanns smukke, meget rene og let vemodige vokal, som er iscenesat i et forholdsvis enkelt og meget velproduceret lydbillede, hvor de enkelte instrumenter – guitar, bas, trommer, tangenter – står tydeligt frem. (Ole Rosenstand Svidt)

15. Reveal Party – You're My Favorite Person – I Love You (Fem stjerner)

Med You're My Favorite Person - I Love You, agerer Reveal Party hovedrollen i sin egen fortælling og lukker os ind i et intimt rum af ærlige indadvendte dagbogsbekendelser, pakket ind i organiske musikarrangementer. Noget, der på en og samme tid balancerer mellem det eksperimenterende og det velkendte. Og med en overvældende sensibilitet over for de ægte menneskefølelser. For nok er et breakup grimt. Men Reveal Partys nyeste ep er et slående bevis på, at det kan omsættes til noget ganske smukt. (Mie Lykke Sørensen) 

16. Per Vers (og Benny Andersen) – Sidste omgang (Fem stjerner)

Jeg får altid mindreværdskomplekser, når jeg skal skrive om Per Vers. Mandens beherskelse af det danske sprog er så suveræn, at man næsten kan give op på forhånd og erklære sine ordspil for ordspild, hvis man vil forsøge at udøve lingvistisk gymnastik på tilnærmelsesvis samme niveau. En af de få, der var i samme vægtklasse som Vers, måske endda lidt over, var den store poet Benny Andersen. Kort før Andersens død i 2018 som 88-årig mødtes de to om et album, hvor Andersen læste udvalgte digte fra sit seks årtier store bagkatalog, og Vers så skrev og rappede videre ud fra og rundt om de enkelte digte. (Ole Rosenstand Svidt) 

17. Josephine Philip – We Get Lost and Found (Fem stjerner) 

Der er ingen tvivl om Josephine Philips imponerende sangteknik. Hun formår at komplementere det tunge og nærmest industrielle lydbillede på ”Waiting for Your Love” med en skrøbelighed, som på samme tid er enorm stærk – en vokal med overskud skinner igennem. Nummeret er med til at fremhæve de mange facetter, en verden af eftertænksomhed og tusmørkevandring kan byde på. (Regitze Skipper Bundgaard) 

18. Kalaset – Grib mig hvis jeg falder (del 1) (Fem stjerner) 

Sanger og sangskriver Morten Holm Ørsager har komponeret en stribe utroligt iørefaldende, fængende sange, som bandet spiller med en overbevisende, rastløs, ungdommelig energi. Ørsager har en flot, udtryksfuld, ret lys stemme, som hyppigt suppleres af keyboardspiller Sidsel Dues smukke kor. Deres fornemme vokalharmonier sender tankerne tilbage til hedengangne Superheroes, og Kalasets banger-frekvens er nogenlunde den samme. (Ole Rosenstand Svidt) 

19. Iris Gold – Gold (Fem stjerner) 

på trods af alle sine tilbageskuende referencer føles det stadig som et evigtgyldigt album, der også vil være aktuelt 10 år frem i tiden. Det er levende, legende og sprælsk (og nogle gange lidt for rodet), men man kan ikke undgå at blive i knaldgodt humør af det. Det er musikalsk håndværk på et højt plan, og når det fungerer, og enderne mødes og bliver til en højere enhed, så fungerer det rigtig godt. Iris Gold har ganske vist danske rødder, men hun er en international artist i top-klasse, og må hele verden være hendes legeplads fremover med "Woman" i ryggen. (Nanna Jenner Jensen) 

20. Efterklang – Plexiglass (Fem stjerner) 

Lad os slå det fast med det samme: Efterklangs musik lyder aldrig ens, men altid godt. Efterklang formår endnu engang at forny sig selv – med succes. Sjældent oplever jeg musikere, der gang på gang laver musik der smiler udenpå og græder indeni, sådan som Efterklang kan gøre det. (Simone Nowack) 

Andre danske albums der har fået fem stjerner: 

Kindsight – Swedish Punk

Peter Sommer – De Uforelskede i København

Total Hip Replacement – Bliss

Skt DeLarge – Super Ego 

eee gee – Winning

Sivas – FORZA

H.E.R.O. – Alternate Realities 

Where Did Nora Go? – Undivided 

Shooter Gang – Alt Har Sin Pris 

Natjager – At Kende Bølge Fra Hav

Intensiv MC – Fra Overdosis Til Overklassen

Luster – Pressure

Me & Munich – Postponing The Past 

Slet Det – KROP & SIND 

Jeuru – I Wish I Knew Better

Tone of Voice Orchestra – Tone of Voice Orchestra

Læs mange flere anmeldelser i GAFFAs anmeldelsessektion

ANNONCE