x
Pede B & Tue Track: GUMBO

Pede B & Tue Track
GUMBO

Lyriske tarteletter over tunge beats fra Track

GAFFA

Album / Sony
Udgivelse D. 16.07.2021
Anmeldt af
Jens Dræby

Konceptet om at lade produceren styre processen og diktere beats, mens rapperen blot tilpasser sig og lægger bars på alt, der bliver serveret, er på papiret en tiltalende idé fyldt med potentiale, særligt hvis man tænker på tidens omstændigheder, og at det meste arbejde efterhånden kan udføres digitalt og på distance. Projektet mellem Tue Track og Pede B er dog overordnet set mislykket. Til dels fordi det stadig lyder som en Pede B-plade, hvor hvert track mere eller mindre er et forsøg på at bevise, at alt kan rappes, uanset om det er vedkommende eller ej. Det betyder med andre ord også, at de ellers elegante beats, der eftersigende skulle være skræddersyet til Pede Bs tempo enten slet og ret havde lydt bedre uden lyrik eller ikke rigtig kommer til deres ret.

Det mest åbenlyse eksempel er singlen "CtrlAltDel". Et dæmpet beat af ulmende bas og udstrakte tangenter fuldstændig i tråd med noget, Sulka eller Khal Allan ville brillere på med mystiske sprogblomster. Så langt så typisk Track. Pede B forsøger sig med en omgang storytelling af en sløj anekdote, der ender i retningsløs forundring. Det er frustrerende at høre en lyriker så kompetent tilsyneladende veje nøjsom kvantitet over eftertænksom kvalitet.

På den anden side er der også lyrisk sovs i butterdej-beats med "Nyreslag", der perfekt viser, hvad mødet mellem to mastodonter i dansk rap kunne have været: "Hvis de A: laver lyrisk rap med masser af rim, bli'r de klandret for et udtryk, der' for maskulint og hvis de B: spiller på sex eller udstråling, får de at vide, det kun er derfor der' lyttere, lidt udfordring". Beatet er ikke nødvendigvis et mesterstykke, men det står trods alt perfekt til et Pede B-show off-nummer med storytelling, tematisk udfoldelse og præcise kommentarer til internetkrigernes forhold til kvinders retmæssige plads i dansk rap.

Sammenligner man oplagt denne udgivelse med de seneste plader fra Per Vers og Jøden, føles det lidt som et hyggeprojekt til at holde dampen oppe under en periodisk ørkenvandring i dansk kulturliv. Det er helt naturligt, at en rapper så produktiv som Pede vil komme til at lyde ensformig, lidt som da Future for få år siden blev ved med at udgive lange plader på nærmest månedlig basis. Når spændende gæsterappere som Marwan, Loke Deph, Fresco og Ali M dukker op på GUMBO, kan man let drømme om, hvad en mere stilliseret og knap så teknisk rapper ville gøre på en Tue Track-plade. 

Den største forhåbning, man efterlades med efter GUMBO er, at der også bliver udgivet en instrumental-omgang som med Sulkas Epoker, eller at Tue Track får lyst til at lave noget større og vildere a la Track72. For der er beats til lange varme dage i gryden på GUMBO. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA