x
Kærligheden kalder aldrig forgæves med generøs sangskats-kreatør 

Sanne Salomonsen, 5700 Summer, SAKs Have, Svendborg

Kærligheden kalder aldrig forgæves med generøs sangskats-kreatør 

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Nogle kunstnere er bestandige imod ethvert formatskifte. Kassettebåndssalat, hoppende pickup-nåle på vinylen, ridser i cd’er og hik på bredbåndsforbindelsen under Spotify-skamlytning. Sanne Salomonsens musik har prøvet det hele og ikke mindst sejret under alle udgivelsesformater. Hun har stået bag nogle af Nordens største sællerter, da en cd kostede 149,95 for et album og 79,95 for en single, og dem har hun solgt mange af – rigtig mange. Om gloserne så var engelske eller danske, så blev hendes plader fragtet i pallevis til skandinaviske pladepushere, dengang man kunne føle og mærke sin musik. Det er ikke altid, man kan det i disse streaming-tider, men det bliver der for en sen eftermiddag lavet om på gennem nedslag i den moderne danske sangskat. 

Efter en stående applaus til Sanne Salomonsen præsenteres det fire personer store orkester. En udsolgt SAK's Have præsenteres meget hurtigt for et magitrick med ordene: "Må jeg bede jer om at blive stående?" Det er en meget sofistikeret måde at sikre, at corona-lempelserne også bliver overholdt og efterlevet til fulde, når bebudelsen fra scenen er: Fest.

"Tænk på mig" åbner hitparaden, hvor sønnen Victor Ray får tillagt guitarsolo. En vibrato-outro fra Sanne viser, at vokalen er modnet, men stadig formår at levere bagkatalog og ny-udgivelser med råt punch og fraseringer, der både lever i nuet og får nuet til at betyde noget. 

Aftenens publikum bliver demografisk af Sanne placeret i kategorien: "Har modtaget begge stik". Det er en aldersgruppe, der vist nok mest er til fals for barkortets rose-sektion. Og rigtigt nok opfordres der til at ringe efter en vogn, når procenterne melder sig i det gule felt på "Taxa". Singlen fra 2009 comeback-albummet Unico fortsætter derved den rockede åbning med et hook fra Victor Rays Strat. "Taxa" var en decideret landeplage, men også udtalt slut-00'er-overproduceret. Hittet leveres til eftermiddag med en fornem performance, der med velplacerede guitar licks og en solid eksekvering af det fremragende omkvæd sikrer en energisk åbningskavalkade. 

Tempoet trækkes ud på "Uden dig", der da også for en stund opfordrer til, at havestolene gøres brugbare igen. Sætlisten fortsætter i det engelske hitkatalog. "Love Don't Bother Me" gør fremragende brug af al disponibelt kor-personel på scenen. Nummeret er en rigtig Sanne-sang, hvor et energisk hook hurtigst muligt skal lede frem til det gode omkvæd. Fællesklap på c-stykket og en guitarsolo på Victor Rays sorte Strat binder organisk nummeret sammen mod en tilfredsstillende og applausfyldt afslutning.
 
Comeback-tracks med Aarhus-funk og patos
Det Thomas Helmig-skrevne nummer "Det var, hvad det var" er, som forfatter-credits også antyder: ren Aarhus-funk. Med det elektriske styrkeforhold vendt om griber Victor Ray den akustiske guitar, mens Mads Løkkegaard affyrer funky salver fra sin Telecaster. Det er en sang, der med fantastiske oneliner-livsparoler sikrer, at vi kan se regnbuen bag ved skybruddet. Denne sene solskins-eftermiddag lader Aarhus-funken vise sig frem på fynsk territorium med koncertens største feel-good islæt. 

"Kærligheden kalder" løftes energisk med et taktfast stortrommebeat og optimal brug af det flerstemmige kor. Fællessangsmomentet er sikret med instrumenteringen nedtonet til et minimum på de afsluttende omkvæd, inden sløjfen kan bindes på rocket facon. 

"Hjem" introduceres som et nummer, der gav Sanne visheden: "Nu er jeg landet. Nu er jeg tilbage, og jeg kan fandme synge igen". Annika Askmans fløjlsbløde toner fra Nordstage 3-keyboardet gør deres entre til et nummer, der vokalt leveres med så meget sjæl, at SAK's Have er ved at skumme over af bare patos på ét sted. Med udsyn til en hundredevis af nakker skal jeg ikke kunne sige, om tårekanalerne er blevet aktiverede.

Jeg selv må dog medgive, at klumpen i halsen er ægte, og at konspirationsteorierne holder stik: Toppen af Poppen-materiale er skabt i hemmelige statskontrollerede laboratorier for at skabe tonalitet, der fremtvinger gråd. Sangens afslutning ender da også efter enhver tv-tilrettelæggers blåtegninger med et kæmpe Kodak-øjeblik, hvor en tydeligt rørt Sanne trøstes af sønnen Victor Ray efter publikums totale kærlighedstilkendegivelse. "Det kan virkelig blive følsomt. Sådan er livet," lyder det fra Sanne. Det er så sikkert som amen i kirken.

Følelsesboblen bristes på "Den lille løgn" og resten af koncerten kan derved fortsætte i et højt energisk niveau, med hit-effektpedalen i bund. 

"Endelig fri" er nyeste single på hitstammen. Personligt har jeg det lidt ambivalent med nummeret, fordi produktion i al sin overproducerethed prøver for meget (særligt sammenlignet med back to basics 2017-albummet Baby Blue – hvis tracks helt udebliver). "Endelig fri" er et fint nummer, men på en sætliste stort set kun med arvesølvet, så er det ikke her, koncerten topper trods dansable synkoper, et velskårent sing-along omkvæd og funky guitar. 

En legende skulder ved skulder med sit publikum
Nu har jeg desværre ikke data på, hvor tit Sanne stagediver ud i festivalpublikummer (overdrivelse fremmer forståelsen), men jeg ved, at det ikke er sket i alt for lang tid. 5700 Summer får en lang afslutningsseance, hvor Sanne bevæger sig igennem det tætpakkede publikum og kommer i øjenhøjde og nærkontakt med alle tilhørere. Det er et stort festivaløjeblik, der efterfølges af ekstranummeret "Den jeg elsker".

En fornem koncertoplevelse spækket med ægthed afsluttes med langvarig publikums-a cappella på refrænet efter imperativet: "Sangen er jeres. Tag den." Dét gør publikum. Faktisk har de taget ejerskab over hele bagkataloget på firs minutters guidet tur igennem dansk musikhistorie med en af landets mest generøse kreatører af sangskatten. Publikum har fået præcis, hvad de har ønsket. Hele bandet har fået plads til at shine, og Sannes overskud har været allestedsnærværende. Hun forlader simpelthen ikke et spillested, før det er sikret, at alle har haft en fantastisk koncertoplevelse. 

Skåret ind til benet bag guitarlir og gear, bag flerstemmigt kor og bag et bagkatalog, der kan ramme en noget nær perfekt sæt-opbygning, så er der et menneske. En artist. En kæmper. Sangene er leveret med ægthed af en kunstner med så freaking meget kærlighed at dele ud af. Og blandt en gigant i dansk populærmusik har publikum i SAK's Have denne eftermiddag kunnet opleve en legende, der fortsat, også i dette årti, vil forblive relevant – også for de generationer, der endnu ikke har modtaget begge stik.

Sanne Salomonsen-sætliste:
“Tænk på mig”
“Taxa”
“Uden dig”
“Haven’t I Been Good to You”
“Love Don't Bother Me”
“Det var hvad det var”
“Kærligheden kalder”
“Hjem”
"Den lille løgn"
"Jeg' i live"
"Endelig fri"
“Hvis du forstod”
Encore:
“Den jeg elsker”


Live band:
Sanne Salomonsen: Vokal & kor
Victor Ray Salomonsen Ronander: Guitar & kor
Annika Askman: Keys, Vocoder & kor
Jon Grundtvig: Bas & trommer
Mads Løkkegaard: Guitar & kor


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA