x
Multimusikalsk mosefund udløste fortjente stående ovationer

Ydegirl, Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Multimusikalsk mosefund udløste fortjente stående ovationer

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Køen til Musikhusets Lille Sal har været lang i mindst en halv time, da dørene endelig går op, og publikum vælter ind med venlige, men bestemte instrukser fra vagterne om at fordele sig i hele salen. De ved godt, at salen bliver fyldt. Det kommer faktisk lidt bag på mig, for nok har Ydegirl fået flotte anmeldelser for sin snart to år gamle debut-ep, notes19, hun har optrådt til Vegas Udvalgte og været nomineret til en Steppeulv 2020 som Årets Håb (den gik dog til Ganger), men i modsætning til mange af de øvrige navne på plakaten har hun ikke særlig mange afspilninger på P6 Beat (og slet ikke P3) at prale af.

Musikken er nok lidt for stille til at være radioegnet, men heldigvis har Spot et nysgerrigt publikum, og omtalen i programmet af Ydegirl som ”et gammelt mosefund” (musikeren med det borgerlige navn Andrea Novél har opkaldt sig selv efter et 2000 år gammelt moselig fundet i byen Yde i Holland) og hendes musik som noget, der trækker på så forskellige genrer som r&b, pop og barok, har nok også virket æggende.

Andrea Novél træder ind på scenen og sætter sig bag et keyboard. Omkring sig har hun fire musikere på henholdsvis violin, klarinet, el-guitar og trommer – guitaristen er i øvrigt Lola Hammerich fra Baby in Vain. Konstellationen lægger ud med ”Breezing Back and Forth Between”, der udkom på single tidligere på året og er en forløber for Ydegirls kommende, selvbetitlede debutalbum. Ydegirls karakteristiske, dybe, bløde og meget flotte stemme lægger sig som en varm dyne om publikum, og musikerne supplerer med et sprødt lydbillede, hvor de længselsfulde toner på violinen og de plukkede strenge på guitaren bør fremhæves.

Et uudgivet nummer med titlen ”Open Air” følger, hvor trommeslageren spiller en mere fremtrædende rolle på de elektroniske trommer, og Andrea Novél synger i et højt leje i omkvædet. Dette nummer kan med lidt god vilje kaldes r&b-inspireret, mens ofte fremstår inspirationen fra barokmusikken og også folkemusikken mere fremherskende. ”Valley Song”, en single fra det kommende album, virker mere triphoppet og byder på flotte, malende guitarflader fra Lola Hammerich, og undervejs i sættet peger Andrea Novéls tangentspil i flere retninger, blandt andet mod cembalolyden fra 1600-tallets barokmusik og mod klassisk, tidløs sangskrivning i Joni Mitchell-stilen.

Sådan kunne man blive ved med at tage noter og finde referencer. Konklusionen er dog, at Ydegirl er musik, som egner sig til nærlytning, og det er lige præcis det, det siddende publikum gør i aften. Hun kommer næppe til at vælte nogen streaminghitliste, men nogle vinylplader og billetter til siddende koncerter burde hun kunne lange over disken.

Så snart den sidste, lange tone er klinget ud, kvitterer hele salen med stående ovationer. Andet ville også have været upassende. Koncerten var i den grad køen og ventetiden værd.

Sætliste:

Breezing Back and Forth Between

Open Air

Zodiac

Valley Song

Butterfly

Ways of Saying Things Direct

Nice


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA