x
Popfest anført af Odbjerg

Andreas Odbjerg, Spot Festival, Amfiscenen

Popfest anført af Odbjerg

Anmeldt af Amalie Rohde Löwén | GAFFA

I modsætning til flere af gårsdagens koncerter på Amfiscenen på dette tidspunkt holder vejret fuldstændig tørt, og der er varme fra det tætte publikum, der kæmper om de forreste pladser.

Andreas Odbjerg træder ind efter bandet, badet i rødt lys og hvid røg. Fuldstændig selvsikker i lang sort jakke, sort baret og farvede briller. Der lyder en kæmpe applaus, og lyden af Odbjergs høje falset i sangen ”Frøken Frost” strømmer ud over det glade og festklare publikum. Man kan virkelig mærke forventningerne til den her koncert.

”Jeg forbinder slet ikke Spot Festival med så mange rigtige mennesker,” siger en overrasket Odbjerg lidt kækt.

Så snakker han lidt om anmeldere. Lidt om samtykke. Noget om numsehuller. Folk griner, lidt forvirret.

De følgende numre og sætter gang i en ægte dansefest. Nærmest inden ”Velkommen tilbage” er gået ordenligt i gang, både hopper og hujer publikum. Lyden går flot og rent igennem, og Odbjerg er fuldstændig selvsikker, både personligt og i sin stemme. Den dybe stemme lige inden omkvædet i ”Business” klæder overgangen til falsetten.

Så vedkender Odbjerg med et smil på læben og et kækt blik, at han faktisk håber, at nogle er gået glip af hans koncert for at se nogle af de upcoming kunstnere, der jo er omdrejningspunktet.

Efter den kommentar er det dejligt med en smule mere dybde i sangen ”I morgen er der også en dag”, hvor blikket bliver mere seriøst, og der er en smule mere følelser end fest. Det klæder Odbjerg rigtig fint. Smukt bliver det også, når han til sidst i nummeret vender mikrofonen ud mod publikum, der i den grad kan teksten og synger højt med.

Højdepunktet er nok, da koncertens eneste gæst rammer scenen. Folk har spottet ham, inden Odbjerg får præsenteret sin medsanger fra hittet ”Stor mand”. Tobias Rahim og Andreas Odbjerg giver den alt, hvad den kan trække, og det gør publikum også. Det er svært at se de to oppe på scenen for folk, der hopper så højt. Både Rahim og Odbjerg hopper også, og det er tydeligt, at de ikke er uvante på en scene. De ved, hvordan festen bliver til og får i den grad udnyttet publikum til fulde.

Det er som om, at sangene har sit eget liv. Festen er til stede, om Odbjerg vil det eller ej. Det vil han dog. Der er nærvær, og hans synger kraftfuldt og fuldstændig selvsikkert. Det er pop i sin reneste form, og der kan ikke være en eneste tilstede foran Amfiscenen fredag aften, der ikke har trukket på smilebåndet, når Odbjerg fyrer op under en legit popfest eller joker imellem sangene.

Festen er også kun lige gået i gang, inden den er slut. Selv om der er sat omtrent 35 minutter af til hver koncert på Spot, bruger Odbjerg kun 25 minutter. Der er en del forvirring over, at det faktisk er slut. Enkelte råber ekstranummer, da bandet forlader scenen, og flere buher, da konferencieren kommer ind og siger, at det faktisk ER ovre, og at Odbjerg ikke kommer tilbage. Alt i alt en virkelig god popfest, der var alt for hurtigt ovre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA