x
Branco: 10 Years

Branco
10 Years

Mest til klubben og til pengepungen

GAFFA

Album / BMB
Udgivelse D. 24.09.2021
Anmeldt af
Jens Dræby

"Men hvad nu, hvis vi laver en plade udelukkende med bangers?" har adskillige poplænende sangere sagt og derefter set, hvordan deres favn fyldt med ørehængere bliver modtaget som overfladiske døgnfluer. Der er vel en ret gennemsigtig årsag til, at 10 Years ikke er en del af Baba Business-serien, hvilket nok har lidt at gøre med den korte produktionstid. Dermed ikke sagt, at Brancos andet album i 2021 er overflødigt. Der skal nok være et par tracks til dine forfest-playlister, hvis du er til Brancos mere festlige numre med RH.

Det mest bemærkelsesværdige nummer er uden tvivl "GOAL", der i bedste hiphop-stil blev ændret, mens det blev rullet ud på streaming. "Seven Nation Army"-referencen, Lukas Graham-omkvædet og Artigeardits selvbevidste vers siger alt om tilgangen på 10 Years. Det skal være så meget allemandseje, at det stort set er Nik & Jay. Det er svært at have noget imod Joshua Duncans og Tobias Aldins produktion, der lader albummets 26 minutter glide ubesværet ned som nuggets dækket af sauce. "BIRTHDAY" lyder dog, som om sangens mest effektive virkemidler, latin trap-basgangen og den kælne blæser-sample, er mikset for meget ned i forhold til vokalen, og hele herligheden virker for afdæmpet og uforløst.

Der er flere guldkorn at hente i albummets anden halvdel, hvor Sivas på "SIRI" endnu engang viser, hvordan han kan klare sig upåklageligt på ethvert energiniveau og ethvert tempo. Sivas viser også, hvor glad han er for sine Street Fighter-referencer: "Young' ønsker Hadouken som Ryu / Spyt dem i hovedet, ligesom ra-tuh", en lille påmindelse om hans lige så suveræne vers på Ukendt Kunstners "Lige nu". Omkvædet "Spørg selv Siri, hvem er varmest i den city" kommer til at lyde mere akavet end blæret, og generelt er det tekstmæssige niveau et vidne om, at 10 Years er langt mere form end indhold.

De mange gæster er dog for det meste mere en hæmsko end forfriskende afveksling for Brancos ufortrødne pop-plade. Den overlegne og arrogante Mellemfinga er som regel bedst, når han omfavner de risikable indfald og de besynderlige henvisninger i sine rim. På en anden af albummets afstikkere, "HONEY (IM HOME)) indledes første vers med "Se mig spin den her coupé som en Beyblade, Jeg ka' ikk' køb' dig en ring, men et Daydate". Selvom teksten er frisk og den britiske garage-lyd en ny spændende retning, bliver det for poleret, og det hele kammer over i ærgerlig smag af Will Smith med en kikset og ligegyldig sample af Bill Withers' "Just the Two of Us".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA