x
Camilla Munck: AEON

Camilla Munck
AEON

Tidligere Wynona-sanger solodebuterer med en uhørt musikalsk originalitet

GAFFA

Album / Moondrop Records
Udgivelse D. 08.10.2021
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Der har været stille om Camilla Munck længe. Dansk rocks æstetiske og tyste vokal har gennem årene balanceret fornemt på en knivsæg mellem americana og singer-songwriter på sin helt egen personlige måde. Først med det fine ensemble Wynona, der dyrkede de amerikanske vidder og den endeløse horisont, senere som duoen Munck // Johnson med bandkammeraten Moogie Johnson, hvor de nærmest udviskede sig selv med et mere nedtonet og sangskriverorienteret snit. Både som band og duo holdt de to fast i det skønhedssøgende og med melankolien i bakspejlet.  

Derfor er Camilla Munck anno 2021 også den helt store overraskelse. Det er som om, at hun har sparket den musikalske stol væk, hun havde sat sig på tilbage fra årtusindskiftet og frem. På sin første langspiller i eget navn omfavner hun på AEON triphop, jazz noir og det elektroniske med en respektindgydende kraft.

Allerede på den næsten instrumentale åbner, ”Slow Me Down”, høres det, at den talentfulde sanger de seneste år har arbejdet med lyddesigns, soundtracks og ladet sig inspirere af en lang række kunstnere, som hun har arbejdet sammen med. At her er noget på spil høres tydeligt: En tung synthbund fulgt af vildfarne jazzpianostrofer, der slår ned som missiler og en afgrundsdyb bas, som holder sammen på det hele for at ende i tysthed med Camilla Muncks krystalklare vokal.   

På “Dear Is Both Too Loving and Too Informal” tordner Camilla Muncks vokal igennem med orkanstyrke til en bund af pulserende jazz-shuffle parret med et dystert triphop-loop, mens Munck konstaterer: ”I won’t ask you forgiveness/’Cause I don’t need it”. En sang om tilgivelse og opløsning, hvor kunstneren i mørket ikke ser sig tilbage. Konstaterer blot, at broerne bagved er brændt for stedse.  

Den spøgelsesagtige ”Blessed Be” sænker tempoet og kalder på melankolien, der er dybt forankret i Camilla Muncks dna, og som også er hendes klare styrke. Når hun synger ”Blessed be thy savior/Blessed be thy name/When he comes to save you”, er det, som om billedet af den uvisse skæbne, der kalder på frelse, står lyslevende for en. Tematisk fortsættes den fornemmelse på ”Alice Springs”, der begynder som en lavmælt salme og pludselig hæver tempoet tungt og teatralsk, mens Munck messende gentager ”Bemuse/Bewife/Play dead/Be me” med overbevisende kraft.

Alvoren og mørket er det toneangivende på AEON, og Camilla Munck forekommer kompromisløs både i sit udtryk og sin higen efter at forfølge den store kunst. Det er på en gang komplekst og medrivende helt ind i sjælen. På de urovækkende ”Fight” og ”The Ocean” fornemmer man virkelig en kunstner, der går til grænsen med et udtryk, der er mere avantgarde end stilstand. Camilla Munck debuterer med en originalitet og emotionel power, som er umulig at slippe. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA