x

Bjørn Svin
Benene på nakken

Bjørn Svin: Benene på nakken

GAFFA

Album / April / VME
Udgivelse D. 07.06.1999
Anmeldt af
Morten Schwarz Lausten

Dem der elsker Bjørn Svin, de hopper nu! For det er nemlig umuligt at lade være, når du - Ohøj - til 'Mand over bord', pladens første, fanden i voldske, dunkende technoting - stikker af fra det gode, men øv så kedelige skib 'M/S Normalitet' i Bjørn Svins oppustelige, elektroniske redningsfartøj, med nødhjælpstasken fuld af funk, sjov og naivistiske narrestreger i høj, hallucinerende samplersøgang. Technojokeren Bjørn Svin åbner efterfølgeren til sin roste debut 'Mer Strøm' (1997) med en serie hårdt pressede, syntetiske svedperler, der viser en mere funky Svin, samtidig med at forbindelsen til den hårdere, nordamerikanske skole holdes intakt, men som altid tilsat - de for Svin - helt unikke, finurlige hjernevaskende, loopede melodistumper, der lyder som samples af løbske mobiltelefoner, dopede digitalure eller en flyvende lirekasse i Cirkus Cyberspace. Herefter udspalter kunstneren sig - som det ønskebarn han er af postmodernismens, legende attituderelativisme - til det fæle slæng af kendte og hidtil ukendte Svin-inkarnationer: den minimalistiske drillepind DJ Kondiman, der som spæd faldt i gryden med speedkoncentrat, vi får grineflip når Bjørn og Malvin præsterer ægte vingummibamserap på old school-pastichen Han Tog Til Køge og på det dystre nummer Heated And Muted, der med sine slæbende, halvindustrielle klangflader kunne være lydsporet til det ondeste science-fictionvampyr-computerspil, bliver der samtidig sendt respekt til Svins ældre slægtninge på scenen: senfirsernes kropsfikserede Electronic Body Music. Det var nemlig her for ca. 10 år.siden, at den elektroniske musik begyndte den endelige udskillelsesproces fra rockmusikkens måde at tænke musik på. Fokus blev flyttet fra rockmusikerens tømmermændsplagede hoved til publikums danselystne kroppe via dj'en, der fra at være en gemen pladevender, nu var blevet en cyborg sammensat af kød, blod, bits og beats. Og det er præcis her på dansegulvet, at Svins house-alter ego - den dionysiske dansedjævel Bjørn Escobar dukker op og runder dette fremragende album af med mere alvorlige og mere melodiøse numre som den melankolske 101 engle, den næsten tungsindige, eftertænksomt roligt blippende, technoficerede drum 'n' bassagtige - måske selvbiografiske (?) - Bamsen Der Gerne Ville Være Bjørn eller hittet Søde, der allerede forsødede vores tilværelse sidste efterår med sit insisterende, buldrende, housebeat, der poppes op af en typisk Svinmelodi, man fløjter resten af dagen. Med 'Benene på nakken' viser Bjørn Svin, at han fra at være den danske elektroniske musiks frække, spilopmager, nu er vokset langt op over underskoven i sine prisværdige, ærlige og særdeles kreative bestræbelser på at skabe dans og glæde med en voldsomhed, pågåenhed og intensitet, der forvandler vinter til forår.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA