x

Phish
Farmhouse

Phish: Farmhouse

GAFFA

Album / Elektra / Warner
Udgivelse D. 31.05.2000
Anmeldt af
Peter Widmer

Album nummer elleve fra amerikanske Phish. Rock-med-mere-kvartetten har til huse i den progressive by Burlington i delstaten Vermont. Og på én eller anden måde er Phish et progressivt orkester med en anden ånd end den, der er fremherskende for tiden. Phish er et meget alsidigt band, der gør det i improvisation og jams, som her f.eks. i det interessante nummer Heavy Things. Gotta Jibboo har aner til både The Hollies og The Grateful Dead. First Tube er et længere forløb med halsbrækkende instrumentalopvisninger. I modsætning hertil får man den akustiske, meget smukke The Inlaw Josie Wales, med finurlig titel. Her får Phish god hjælp af bl.a. Bela Fleck på banjo. Der er pænt tryk på i den swingende Back On The Train, mens det er det melodiske, der er i centrum på Bug. Trods positive elementer, afslappet atmosfære og fin produktion er der nogle pletter som f.eks. det kedelige titelnummer. Farmhouse er ikke til det bedste, Phish har præsteret, men et sympatisk bekendtskab er denne kvartet nu altid..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA