x

U2
All That You Can't Leave Behind

U2: All That You Can't Leave Behind

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 03.11.2000
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Siden midten af 80’erne har U2 med sindsro kunnet kalde sig verdens største rockband. Med deres banebrydende Achtung Baby fra 1991 og deres musikalske søgen op gennem 90’erne har de formået at holde sig på toppen. Der er derfor ingen indre logik i, at U2 på All That You Can’t Leave Behind nu vender den musikalske parabolantenne mod 80’er-lyden og storværket The Joshua Tree fra 1987. Albummet er decideret bagstræberisk i sin lyd, hvor superproducerne Brian Eno og Daniel Lanois skuffer fælt i deres forsøg på at puste liv i den forgangne lyd, som de selv skabte. Skåret helt ind til benet kunne U2 med held have udeladt 5 af de i alt 11 sange på All That You Can’t Leave Behind, og det er ganske enkelt for mange for et band af deres kaliber. Albummet er desværre præget af en manglende tro på egen formåen, og der bliver holdt unødvendigt igen. Man savner uvilkårligt et større vovemod og viljen til at satse det hele. U2 kan nemlig spille som et forrygende rockband, hvilket de giver prøver på i den rumlende og bragende New York eller den abrupte og rastløse Elevation. Ellers er de rigtig gode i den nøgne In A Little While, der ikke har meget til fælles med den fantasiløse roots-rocksang Stuck In A Moment og den svulmende rockpatos i Bono-hymnen Peace On Earth. Det er måske netop problemet, at U2 stadig tror, at de kan frelse verden ved at være verdens største rockband, men det er langt mere fornøjeligt at høre de klare flower power-referencer i Wild Honey. Mest at foretrække er dog When I Look At The World, hvor den gode melodi går i fint samspil med de forsigtige lydeksperimenter og giver et seriøst bud på et U2 anno 2000, der er friske på et nyt årti. Derfor byder All That You Can’t Leave Behind på en omgang blandede smagsprøver, der nok kan give lyst til mere, men hvor halvdelen desværre har overskredet datomærkningen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA