x

Anthrax
We've Come For You All

Anthrax: We've Come For You All

GAFFA

Album / Nuclear Blast
Udgivelse D. 26.02.2003
Anmeldt af
Keld Rud

Det er næsten fem år siden, Anthrax sidst udgav et album. Imellem tiden er deres navn først og fremmest blevet luftet, fordi det er det engelske navn for miltbrand. En meget frygtet sygdom som følge af pulverbrevene der fulgte i kølvandet på den 11. september. We've Come For You All er endnu et stærkt album fra de tidligere thrashere. Åbner og albummets vel nok stærkeste track, What Doesn't Die, peger tilbage på bandets fortid med trommeslager Charlie Benantes imponerende arbejde på dobbeltpedalerne. Det er dog ikke et nostalgisk forsøg på at malke de gamle skiver. Første single Safe Home viser at Anthrax anno 2003 er et større og mere fintfølende monstrum, der formår ting, de kun kunne drømme om i 80'erne. Her er masser af melodi og masser af dynamik. Et andet højdepunkt er Refuse To Be Denied der lægger sig fast i et herligt tunt groove fra start til slut. Alle numrene når ikke dette høje niveau. Men som helhed viser We've Come For You All, at der stadig er masser af liv i Anthrax.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA