x
Gotan Project: Train, Århus

Gotan Project, Train, Århus

Gotan Project: Train, Århus

Anmeldt af Peter Elsnab | GAFFA

Forbandet lækkert

Billede: Mick Anderson

I et live-sæt fra elektroniske kunstnere er der sjældent plads til de store eksperimenter, men her adskiller fransk-argentinske Gotan Project sig markant.
Koncerten torsdag aften på Train i Århus havde i perioder nærmest karakter af freejazz, når de lækre, dubbede down beats i Kruder & Dorfmeister-stilen gav spillerum til tangoen fra de akustiske instrumenter i front.

Ved at kombinere varm og blød elektronik med traditionel argentinsk tango med de stødende lyde og bevægelser har Gotan Project fundet en niche i det store elektroniske musikverdenskort. Og det virker med samme berusende kraft som den, der i 1995 placerede finske Jimi Tenor på forsiderne af musikbladene med sin særegne technopolka.

Numrene fra Gotan Projects hidtil eneste album, ”La Revancha Del Tango”, blev leveret i en fri, fortolket og lækker indpakning, som levede op til forventningerne fra de imponerende 800 gæster, der havde valgt at imødekomme Trains satsning på en anderledes rytme, end spillestedets vægge normalt banker i. I øvrigt et til lejligheden passende velklædt, lækkert og sundt udseende publikum, der inkluderede en lille spansktalende klynge, som kom med entusiastiske tilråb til det elegante og afmålte orkester på scenen.

Visuelt udtryk
I 35 minutter kunne man, som det er normalt for en Gotan Project-koncert, kun ane de syv musikere bag et let gennemsigtigt klæde, hvor film illustrerede de mange sider af Argentina og tangoens historie. Dans, sorg, glæde, nedtur, kærlighed, gadekampe, kurtisering, cowboys på pampas’en. Leveret så elegant som de syv musikeres påklædning og musik. De fem herrer i upåklagelige suits, og de to damer i stramme kjoler.

Programmeringer og samples fra et par decks og laptops klarede schweiziske Christoph H. Müller og franske Philippe Cohen Sohal bagest på scenen. Sidstnævnte har i øvrigt en slående lighed med crooneren Bryan Ferry, der i juni vil levere sin version af elegance på Train. Den samme mørke sideskilning, der under engageret udøvelse brydes af en svedig tot hår ned i panden. Beatsene varierede fra det stenede til opløftende latinhouse, mens eksilargentineren Eduardo Makaroffs stolte guitar, jazzet piano, harmonikastød fra bandoneon’en, violin og sangerinden Cristina Vilallongas sensuelle vokaler i front udfordrede hinanden eller vævede sig legende og swingende ind i hinanden, som kroppene i et tangodansende par.

Efter en times lækkerhed afsluttet med den flotte ”Triptico” takkede bandet af med fælles buk. Men de syv blev naturligvis klappet tilbage på scenen, hvor der til sidst blev plads til en ekstra hyldest til den i Paris bosiddende danske violinistinde Line Kruse, der alene med sit elegante fingerspil fortjente hyldesten.

Ekstranumrene inkluderede et par nye numre, samt naturligvis ”titelnummeret” ”Chunga’s Revenge”, der oprindelig er skrevet af Frank Zappa. Som ekstra-ekstranummer fik publikum en remixet udgave af ”Santa Maria” over Eminems ”Without Me”, ligesom der tidligere i sættet blev plads til en sampling af KRS One’s hip hop-hymne ”Sound Of Da Police”. Begge samples benyttet elegant og med måde af et charmerende og stolt smilende parisisk orkester, der på fascinerende vis forener elektronik og traditioner.

Sætliste: (90 minutter)
Queremos Paz
Vuelvo Al Sur
El Capitalismo Foráneo
Época
Una Musica Brutal
La Del Ruso
Santa Maria (Del Buen Ayre)
Nocturna
Triptico
Ekstranumre:
El Chocho
Chunga’s Revenge
Last Tango In Paris
Notas
La Cruz Del Sur
Ekstra-ekstranummer:
Santa Maria (remix)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA