x
Yeah Yeah Yeahs: The Forum, London

Yeah Yeah Yeahs, The Forum, London

Yeah Yeah Yeahs: The Forum, London

Anmeldt af Jakob Rosenbak | GAFFA

Hvis man leder efter det mest hypede band lige nu, er New York-trioen Yeah Yeah Yeahs et rigtigt godt bud. De er blevet hyldet som The Strokes’ efterfølgere og med et heftigt live-show og et debut album pakket med intens og alternativ punk-funk, er de godt på vej til at overtage NYC's rock-trone.

Aftenens koncert er den første, Yeah Yeah Yeahs har spillet i England, siden debuten Fever To Tell blev sluppet løs i butikkerne - og de omtrent 3000 billetter forsvandt som dug for solen for flere uger siden. - Og nej, det er ikke kun den engelske musikpresses (læs: NME's) hype, der har bragt udsolgt-skiltet i døren på denne lørdag, for det viser sig også, at Yeah Yeah Yeahs sparker røv i den store stil på scenen.

Tag bare sangerinde Karen O., der ter sig lidt som en genetisk splejsning af Pippi Langstrømpe og Courtney Love. Da hun indtager scenen, sker det i en stilfuld designerkjole med reje-tema! - Jo, Björk ville helt sikkert have været grøn af misundelse. Hun danser vildt og fjollet rundt på scenen, drikker mælk af en 2-liters karton (for derefter at savle det ned ad sig selv), vandrer skrigende rundt med en mikrofon i munden og et håndklæde over hovedet, gemmer sig mellem scene-kanten og en monitor og skåler i champagne for ”all you motherfuckers out there”. Hun synger også - og det endda i en yderst sexet tone. Karen O. har sagt, at de bedste Yeah Yeah Yeahs-koncerter er dem, hun ikke kan huske dagen derpå, og man får fornemmelsen af, at dette show nok vil vise sig at være et af hendes bedre, når hun selv ser tilbage på det om en snes timer...

Dertil kommer de to herrer i bandet - guitarist Nick og trommeslager Brian. Brian spiller så hårdt på sine skind, at det flyver med træsplinter på scenen - og han arbejder sig gennem tre nye trommestikker under de første tre sange i sættet. Den lidt sky Nick fyrer det ene fængende riff af efter det andet - og tilsammen leverer de fede simple grooves, som Karen O. kan synge og sludre over. Ganske forfriskende – og især taget i betragtning af, at det hele foregår i bedste bas-fri White Stripes-stil.

Alt i alt en yderst underholdende aften, hvor publikum også var godt med, og man rigtigt kunne føle den gode stemning. Højdepunkterne var Rich, Maps, Date With The Night og Pin fra Fever To Tell samt Machine og Bang fra gruppens to første EP’er - men hele sættet holdt vand. Med andre ord kunne Yeah Yeah Yeahs ikke have gjort det meget bedre – og det selv om de undlod at spille mit personlige favoritnummer Black Tongue. - Men så er der jo en god undskyldning for også at møde op, næste gang de spiller...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA