x
Wynona: Roskilde Festival, Pavilion

Wynona, Roskilde Festival, Pavilion

Wynona: Roskilde Festival, Pavilion

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Så bliv dog ved!

Wynona gav afskedskoncert efter få års karriere. De må meget gerne fortsætte

Nogle gange går det stærkt i musikkens verden. For tre år siden spillede Wynona deres første koncert på Roskilde Festival på Blå Scene, noget usædvanligt, da de dengang ikke havde udsendt plader overhovedet. Siden har de udgivet to fine album, men allerede nu melder de så, at de går hver til sit for at prøve nye musikalske veje, og deres Roskilde-koncert i selvsamme telt som dengang, nu omdøbt til Pavilion, var Wynonas allersidste optræden sammen.

Måske derfor (og måske pga. styrtregnen udenfor) var teltet fyldt godt ud, og måske derfor virkede det normalt udmærkede band ekstra tændte. Wynona var et af de stadig få danske bud på alternativ country, roots, eller hvad man nu ellers skal kalde det, med en gennemført amerikansk lyd, med Camilla Muncks klagende, længselsfulde og meget smukke stemme i front og lapsteel og harmonika som nogle af de mest markante instrumenter. En musik, som gør det næsten umuligt ikke at tænke på præriens endeløse, kaktusklædte vidder og ulve, der tuder mod fuldmånen.

Sådan fik vi også et pust fra vesten ind over den mudrede festivalplads, hvor det til tider kneb med at overdøve Iggy Pop & The Stooges på den tilstødende Orange Scene. Wynona gik da også af og til mere til biddet med mere rockede arrangementer af deres langsomme sange, som blev strakt et par minutter længere ud end på gruppens plader, med masser af plads til at lade tankerne vandre ud i undeligheden eller lade fødderne stampe lidt i det udskridende underlag.

”Vi var Wynona,” takkede Camilla Munck af efter lidt over en time, men begejstrede hænder fik kaldt gruppen på scenen til endnu en sidste sang og altså det sidste, vi får at høre til Wynona. Trist med så kort en karriere – Wynona havde meget mere i sig endnu, selv om de i sagens natur trådte målbevidst i andres musikalske fodspor, og selv om de måske ikke var i verdensklasse. Til gengæld var det gennemført, ligesom deres sidste koncert. I må meget gerne fortsætte, folkens!

PS: Sanger Camilla Munck kommer med et soloalbum til oktober. Det er da altid en trøst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA