x
Jaguar Wright: med Peshi, Lille Vega, København

Jaguar Wright, med Peshi, Lille Vega, København

Jaguar Wright: med Peshi, Lille Vega, København

Anmeldt af Anne Ingevold | GAFFA

foto: Jacob Dinesen

Det var pigernes aften på Vega denne glorværdige torsdag, hvor en af tidens sprødeste stemmer, Jaguar Wright, lagde turen forbi Kongerne og tårnenes by. I salen så det en smule anderledes ud, og der kan snildt argumenteres for, at det her var drengene, som havde noget at smile bredt over, eftersom aftenens koncert havde trukket både Københavns og hinsidans fineste tjejer til, hvad der rettelig betegnes som en af Nordeuropas bedste koncertsale.

På plakaten var det imidlertidig pigerne, der fyldte det hele, og ud over aftenens hovednavn blev der lokket med ung svensk pigerapper, Peshi, og de hjemlige sukkermisser, Karen og Szhirley. De to sidstnævnte huserer ugentligt på P3, hvorfra de lader deres honningstemmer flyde med radiobølgerne for at give lytteren en regulær mundprutter på øreflippen, der hvor det rigtigt kilder ned ad rygsøjlen. Karen og Szhirley er hyret som aftenens dj's, et job de varetager med samme eufori, som når de i radioen er så vanvittigt søde, at det hviner i gummerne.

Peshi
Næste søde billede på scenekanten er Peshi, pigerapper frisk fra Göteborg, der er alt andet end ny på den svenske hiphopscene. Her har hun regeret i otte år, hvor hun via medvirken på mixtapes og andre kunstneres udgivelser har opdyrket et stilsikkert flow og en stil, der gør det svært at placere hende indenfor en musikalsk kategori. For Peshi nøjes ikke med at rappe, hun har en stærk stemme og bruger den gerne kreativt. Det er vidunderligt at se, hvordan denne blot 22-årige tøs, der også er så sød, at man har lyst til at holde hende i rottehalerne og udbryde ”wrraagh”!, formår at komme ud til et publikum, der intet kender til hende, men alligevel giver hende chancen for at lade hende lege med deres musikalske vellyst.

Peshi har ellers ikke de bedste kort på hånden. Med sig fra broderlandet har hun blot smuglet dj, bassist og en tralleglad sangfugl. Et hold på fire, der skal gebærde sig rundt på en scene, der er sat op til Jaguar Wright, for ikke at nævne lyden, der tydeligvis også er sat efter Jaguar. Men det er bagateller, og Peshi ligner alt andet end en pige, der lader sig gå på af bagateller, så hun leverer sit show med energi, sødme og talent og skal bestemt nok få et par af de tilstedeværende til at gå ud og investere i hendes debutalbum, der ligger klar i de danske butikker netop nu. Det kan anbefales, og bliver det også i store ord i den svenske presse. Herfra skal også lyde en anbefaling, alene baseret på aftenens show og det faktum, at Peshi er en pige, der rent faktisk er i besiddelse af et flow. Netop dér plejer pigerne at halte voldsomt efter, og det er et fåtal, både herhjemme og i udlandet (tilsammen!), der kan ligge ordentligt på et beat. SAMT skrive vedkommende tekster, der har indhold, form og stil. (Fire stjerner)

Jaguar Wright
Der går ikke mange minutter, fra Peshi forlader scenen, til den står klar til Jaguar Wright. Alt er timet og tilrettelagt, og mens bandmedlemmerne sætter sig til rette ved deres instrumenter, fyldes man af den varme følelse, der antyder, at det her nok skal blive godt. Det mærkes tydeligt, at Jaguar og crew er kommet for at dele deres glæde ved musik med dem, der føler den allestedsnærværende soul lige så meget ind i marven som de selv. Da både band og de to korsangere er placeret efter forskrifterne, dukker endnu en smød sangerinde op på scenen, og fra balkonen kan det være svært at bedømme, hvem det egentlig er, der nu har taget showets førertrøje. Det kunne, og måske alligevel ikke, være Jaguar. Sangerinden introduceres aldrig, men publikum overvindes af umiddelbar kærlighed og stiller ikke længere spørgsmålstegn ved, hvorvidt kejseren overhovedet har tøj på. Både fordi hun synger fantastisk, om end hun lægger fra med en kende sløve, dog velspillede og velsungne, ballader, og fordi hun borer sig langt ind i en ung mands hjerte, da hun udser ham som sangstativ, da hun skal levere en sang med omkvædet ”Never Let You Go”.

Skønheden ligner mere Aaliyah, end hun ligner Jaguar. Medmindre Ms. Wright har taget fysiske kvantespring siden sin optræden på Roskilde Festival 2003. Forklaringen kommer, da korsangere og skønhed forlader scenen til fordel for bandet, der hermed uforstyrret kan få lov at gokke helt ud på deres instrumenter i simultan spillelyst. Hvad der først forekommer som værende en pause til kostumeskift, viser sig at være sidste del af en koncert, der uannonceret viser sig at have været delt i to. Først her betræder Jaguar Wright, som absolut også er en skønhed!, scenen, og man rammes af forundring over, at man i et febersvagt øjeblik oppe under taget overhovedet kunne overveje det i et splitsekund, at sangerinden, der nu præsenteres som Miss Keke, skulle have været Jaguar.

Så falder tiøren, publikum vågner op til dåd, og eksalteret adfærd, da de opdager, at koncerten man frygtede allerede havde set sin slutning efter små otte numre (ja, mine damer og herrer. Det er set før, ikke sandt, Kelis?!?), nu ser ud til at fortsætte en rum tid endnu. Og fortsætter, det gør den. Jaguar har nemlig ikke tænkt sig at spise publikum af med metervarer. Hvis publikum vil have rendyrket soul, er det lige præcis, hvad Jaguar er kommet for at give dem. Der gribes bredt i posen, og der leveres numre fra både debutalbummet fra 2002, ”Denials, Delusions and Decisions” og fra årets bombe ”Divorcing Neo 2 Mary Soul”.

Så når Jaguar synger ”Love, Need & Want You” ved vi, det passer, og hun ved, den går lige tilbage igen. Og selvom det er tidligt i koncerten, synes menigheden også, at det er passende, at hun leverer ”Stay” - også selvom vi nu ved, den er skrevet til hendes mand, hvilket tydeliggøres yderligere, da nummeret til formålet har fået ny intro. Koncerten er godt begyndt, og bevæger sig konstant mod nye højder. Bliv, Jaguar, bliv.

Elskelige Jaguar Wright er en skrap dame, og det kan meget vel være nødvendigt, når koncerten mest af alt fungerer som en jamsession. På et punkt beder hun bestemt, om end med et af de bredeste smil, der er set på den nordlige hemisfære i indeværende årti, sit band om at ”dæmpe sig!”, fordi hun ikke kan høre korsangerne. Det skal fungere for Jaguar Wright, og hun er ikke bange for at stoppe op midt i en sang, hvis det betyder, at den i take two bliver leveret præcis, som det var tiltænkt. At det bare kører derudad på en uovertruffen kærlighed til soul understreges igen, da Jaguar kort tid efter udbryder, at hun ikke har den ringeste idé om, hvad hun foretager sig, eftersom bandet spiller akkorder, der først nu støder til.

Misforstår mig endelig ikke. Det hele er klasse. ”Self Love”, ”So High”, ”Free”, ”My Place” og ”Ecstacy”. Dog savnedes ”Same Shit Different Day”. Både part 1 og part 2. Men det skal hun alligevel ikke høre et ondt ord for. Koncerten er et unikum, af den slags der er flere, der vil sparke sig selv over skinnebenene for at have misset. Og så for lusede 80 kr. eksklusive gebyr! Jaguars sange fortsætter langt ud på aftenen og ind i den københavnske nat, mens hele ensemblet, Miss Keke inklusive, hygger sig på scenen med andre klassikere, som blandt andet Badus ”Bag Lady” og ”Tyrone”. Bare lige for hyggens skyld. Det er uden sidestykke, og det eneste der får lov til at ridse i lakken, er den halve times forvirring, der rammer, fordi Miss Keke aldrig fik den præsentation hun havde fortjent.

Tilbage er kun at sige: Århus; tag godt mod denne godte. Åbn jeres arme og lad Jaguar spadsere ind i jeres hjerter. Hun vil give mangefold igen, og I vil ikke fortryde!

Jaguar Wright og Peshi spiller i VoxHall, Århus 11. november


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA