x
Aimee Mann og The Submarines: Train, Århus

Aimee Mann og The Submarines, Train, Århus

Aimee Mann og The Submarines: Train, Århus

Anmeldt af John Fogde | GAFFA

Hun er en spøjs figur, Aimee Mann, som hun står der med sine ultratynde arme, sit spidse ansigt, og de nedadvendte mundvige, der får det til at se ud som om, hun står på scenen under tvang. Men det indtryk forsvinder det sekund, hun ikke længere fordyber sig i sine tekster, og i stedet smilende taler til publikum eller deler indforståede blikke med drengene i bandet.

Hun er nemlig en særdeles morsom kvinde med en lidt mørk sans for humor, hvilket i løbet af aftenen viste sig i sange som "Calling It Quits", og i historien om den foregående aftens gåtur rundt i Århus, hvor hun bemærkede, at folk trods det forfærdelige vejr hverken brugte huer eller paraplyer - we're used to this weather, so screw you.

Humoren dukkede også op i albumtitler som "I'm With Stupid" (en reference til hendes daværende pladeselskab) og det seneste album "@#%&*! Smilers", hvorfra vi fik en række numre til koncerten inklusive koncertens åbningsnummer "Stranger Into Starman" og singlen "Freeway", der udover at være et højdepunkt på albummet også var en fin tilføjelse til aftenens sætliste.

Som altid er sætlisten dog åben for debat, og vi skulle ikke langt ind i koncerten, før Aimee Mann første gang opfordrede til, at publikum kom med ønsker. Meldingen kom efter at sangerinden havde informeret os om, at eftersom dette var den næstsidste koncert på turnéen, ville det blive lidt af et loose canon show. Der var med andre ord mulighed for at tage lidt løst på formerne, hvilket resulterede i, at Aimee Mann gravede sangen "I Should Have Known" fra debutpladen "Whatever" op fra gemmerne.

Det gik dog ikke helt problemfrit, da Aimee Mann koksede i sangstrukturen allerede inden første vers. Men slags tager man dog med et smil, og andet forsøg gik ganske fint. Lignende problemer opstod efter en mand blandt publikum havde ønsket "That's How I Knew This Story Would Break My Heart" som første ekstranummer. Her var det et af versene, der ikke stod så klart i hukommelsen, men bandet kom alligevel gennem sangen med et glimrende slutresultat.

Sjovt nok er det altid den slags fejl, der står klarest i hukommelsen efterfølgende, men det ændrer dog ikke på, at fremførelsen af eksempelvis "Calling It Quits", "How Am I Different og naturligvis materialet fra "Magnolia"-soundtracket var fantastisk. Specielt en up-tempo-version af Harry Nilsson-klassikeren "One" står ud som en højdepunkt undervejs.

Det eneste, der kunne undre undervejs, var, at Aimee Mann fuldstændig overså albummet "I'm With Stupid", hvilket betød, at perler som "Sugarcoated", "You Could Make a Killing" og "Amateur" ikke var at finde på sætlisten. Men derudover var der ikke meget negativt at sige om en aften, hvor en særdeles veloplagt Aimee Mann i godt selskab med et fortrinligt band spillede sine fantastiske sange med overskud og charme.

The Submarines

Opvarmningen blev leveret af Los Angeles-duoen The Submarines, der til lejligheden var udstyret med et ekstra medlem. Bandet har to plader på samvittigheden, og gruppens fyrre minutter var en god blanding af materiale fra begge udgivelser.

Gruppens sødmefyldte indiepop fik et godt stænk charme via sangerinden Blake Hazard, der stod for vokalerne på det meste af materialet. Det var dog John Dragonetti, der tog mikrofonen, da det blev tid til at spille gruppens bedste sang, "Peace And Hate", der åbner gruppens debutalbum.

Gruppen har endnu ikke helt nok sange til at kunne være et hovednavn, men som opvarmningsorkester leverede de en rigtig solid indsats og var med til at løfte humøret hos det forventningsfyldte publikum.

(Fire stjerner)

Aimee Mann og The Submarines kan opleves 13. november på Amager Bio til den sidste koncert på hendes Europaturné.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA