x
Metro Station: Metro Station

Metro Station
Metro Station

Metro Station: Metro Station

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 13.04.2009
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

De siger, de blev opdaget på deres MySpace af en praktikant fra Columbia Records. Utrolig plausibel historie. Hvis man køber den, så er der jo ingen, der kan råbe "det er også bare fordi, din far hedder Billy Ray og din søster Miley" ad den unge Trace Cyrus, som sammen med Mason Musson – også bror til en Hannah Montana-stjerne – udgør kernen i Metro Station. De unge fyre, som ligner rå emorebeller, disker op med pop på en lidt allround måde – tilsat lidt rock, lidt elektronisk og lidt disko. Det ligner det sikre, brede valg, som ikke helt matcher det rå look og mest af alt får dem til at ligne rodløse ønskebørn i en verden af musikalske muligheder. Men: De har faktisk et virkelig godt øre for en catchy poptune, som måske nok er banal og endda uoriginal, men som fænger. Trace synger ikke nævneværdigt godt. Og numre som Seventeen Forever og Wish We Were Older er ulidelige, teksterne tæerkrummende og musikken ligegyldig. Men Tell Me What To Do og singlen Shake It lægger sig, sammen med flere andre numre, lige præcis niveauet over. Der, hvor man er nødt til at anerkende energien og bare knuselske mainstreampop.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA