x
Diana Krall: Live In Rio

Diana Krall
Live In Rio

Diana Krall: Live In Rio

GAFFA

DVD / Eagle Vision
Udgivelse D. 25.05.2009
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Der er ingen tvivl om, at Diana Krall er en dygtig jazzpianist, og at hendes stemme matcher evnerne på tangenterne flot. Det dokumenteres her visuelt ved en koncertoptagelse fra Rio, hvor Krall blandt andet kaster sig over bossanovaen. Hun håndterer flot klassikere som The Boy From Ipanema, Walk On By og Quiet Nights, og suppleret af et velspillende orkester og en flot billedside, er der lagt i kakkelovnen til en udgivelse, der på glimrende vis indfanger Kralls musikalske udtryk. Hér støder man imidlertid på et problem, der også gør sig gældende på pladerne; nemlig at det hele sine steder bliver lidt for pænt og strømlinet, hvilket medfører, at der af og til slås skår i den ellers jazzede coolness, der lægges for dagen. Det hele bliver en kende for baggrundstapet-venligt, og det er ærligt talt en skam. Lidt ridser i lakken kunne have gjort underværker, men hvis man kan se igennem fingrene med det velpolerede, er der ingen grund til ikke at nyde godt af denne fine koncertoptagelse fra Elvis Costellos talentfulde frue.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA