x
Tony Allen: Secret Agent

Tony Allen
Secret Agent

Tony Allen: Secret Agent

GAFFA

Album / World Circuit
Udgivelse D. 11.06.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Her 12 år efter at Fela Kuti forlod denne verden, vil rigtigt mange anmeldere vide at mene, at hans trommeslager var den egentlige opfinder af stilen Afrobeat. Det er selvsagt en sandhed med modifikationer. Men at den i dag cirka 70-årige Allen var et fænomenalt rytmisk kraftværk i den berømte Afrika70-gruppe, kan der ikke herske skyggen af tvivl om. Derimod har hans solokarriere siden bruddet med Fela for godt 30 år siden været ret ujævn. Højdepunktet var hittet Asiko med alle de ingredienser, som er Tony Allens varemærke, altså den dybt funky tromme med lilletrommen med det berømte slæbende dobbeltslag og det supertilbagelænede lavmælte spil på bækner og toms. Man hører lyden, og der er meget feel good i den totalt underspillede funk, som Tony Allen står for.

Mesteren er nu kommet på verdensmusikkens kongelabel, efter at have lavet adskillige projekter med Damon Albarn, og behovet for at lave en plade med betydelige afstikkere ind i jazz og funk har tydelig været så stærkt. Den egentlige afrobeat er i hvert fald gledet i baggrunden på denne skive, hvor de rytmiske spor i høj grad er blevet til i Paris, hvor Allen har boet i en årrække. Mens vokalerne er udført af forskelligt talent hjemme i Lagos i Nigeria, hvor det hele startede. Talent, der virkelig kommer ud over kanten.

Der er noget stærkt hypnotisk over musikken. Du bliver suget ind, og Tony Allens trommer med de berømte "bomber" og sidebeats lægger stilen, mens de funky guitarer og især de stærkt dominerende horn skaber en gryde af dansemusik, som virkelig tager fra. Der er ikke de store politiske statements, som Fela havde, men et fokus på musikken og på at skabe et groove, som transporterer den lyttende dybt ind, mens solister på stribe giver deres besyv med.

Det er en plade med en tilgang, som ligner afrojazz, som man har kendt det hos folk som Manu Dibango. En tidløs blanding, som opsummerer hele Allens rejse fra highlife over afrobeat og James Brown til jazz. Og langt hen ad vejen et udspil, som vinder ved gennemlytning flere gange. Hvilket som oftest er tegnet på uendelig holdbarhed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA