x
Teitur: G! Festival, Gøta, Færøerne

Teitur, G! Festival, Gøta, Færøerne

Teitur: G! Festival, Gøta, Færøerne

Anmeldt af Christian Erin-Madsen | GAFFA

Tag en af de utallige drenge, der har siddet hjemme på drengeværelset, med en guitar og en drøm om at optræde med den. Tag så en af disse drenge, med en opvækst på Færøerne, og tilfør ham et rungende gennembrud i 2003 med debutalbummet ”Poetry And Aeroplanes”, som ikke mindst skaffer ham en større fanskare i USA. Tilsæt yderligere to internationale udgivelser samt én udgivet på Færøerne og i Island og send denne mand tilbage at optræde på Færøerne. Det er noget, færinger vil høre, og derfor var der også adskillige hundreder, der havde indløst endagsbillet til denne dag for at høre sangskjalden med de intimt ærlige singer-songwriter sange om ensomhed og kærlighed, om universet og om Færøerne.

Teitur var i hopla. Tilsat en lyseblå himmel og sol blev vi hen over en times koncert budt op til dans, som når hornblæserakkompagnementet og backingbandet stemte i og leverede den glade ”Catherine The Waitress”. Sangen med det charmerende wu-hu-omkvæd. Kort forinden havde han med sin subtilt smukke stemme allerede haft os nede i tempo med den melankolske perle om afsavn: ”I Was Just Thinking”. Og så var der den hårene-på-armene-rejser-sig-smukke ”Josephine”, om hvem han synger det ekstremt sigende udtryk: ”My Neighborhood Queen”. På den måde viste han, præcis hvor bredt han evner at spænde.

Dertil var der den færøske del af koncerten.

Udover hilsner på færøsk fra Teitur, ud over at adskillige blandt tilskuerne sang med fra en udenadslære på mange af sangene, hvis ikke alle, ud over de smilende øjne, der ikke veg fra scenen, men fik kroppen til at danse, udover det, fik vi sangene ”Tokspor” og ”Havnin Er Ein Lítil Bygd” sunget på færøsk. De stammer fra albummet "Káta Hornið" fra 2007. En skive på i alt 12 færøske sange med en særlig hilsen til det land, der opfostrede ham indtil 17-årsalderen.

Sangene kom i første halvdel af sættet, og havde han ikke folk i sin hule hånd fra starten, havde han det herfra. Forestillingen og variationen viste, hvilken unik klasse denne 32-årige søn af Færøerne besidder.

At der under de mest blide dele af koncerten var lidt småsnak blandt de tilskuere, der stod i den bagerste halvdel kan nok aldrig være anderledes under en udendørskoncert som denne, og det syntes at forstumme totalt, når bandet stemte i. Omvendt er det netop et billede på, at Teitur under intime forhold med en lille sal af eksempelvis 200 musestille mennesker og god akustik efter alt at dømme vil kunne levere den sublime oplevelse, som sender én i tårer undervejs. Naturligvis gerne tilført allerede verdenskendte numre som ”You’re The Ocean” og ”Sleeping With The Lights On”, som overtegnede havde håbet at høre denne solskinsdag på Færøerne, men som desværre aldrig kom. Det var dog strøtanker, som først kom til efter en fænomenal afslutning, der knapt kunne være valgt bedre.

Som en direkte besked til det færøske folk opførte han "The Singer" og sluttede uden backing, uden guitar, men med nøgen stemme af med at gentage de i en større sammenhæng rammende ord: ”I'd never meant to be a singer, but I'm slowly getting used to the idea”.

Øjnene hos adskillige bad om mere, men en god optræden er også kendetegnet ved, at den rundes af, mens intensiteten og indstillingen er på toppen. Det var den her. Fænomenalt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA