x
Khaled: Liberté

Khaled
Liberté

Khaled: Liberté

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 29.07.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Khaled er virkelig tilbage med manér. Vi taler selvfølgelig om den såkaldte Konge af Rai-musikken, som engang hittede så hårdt med "Aicha", som Outlandish siden skamløst kopierede med succes. Der har aldrig været nogen over Khaled, det skulle lige være Cheb Hasni, der viste takterne, men blev skudt, dengang Algeriet var et sted, hvor vanviddet regerede. Khaled - eller Chab Khaled - ramte mig lige mellem øjnene i slutfirserne, da kassettebåndet med den uimodstålige "Hada Raykoum" komplet med tacky DX-7-synthesizer og lavbudgetrytmeboks tilsat viril darbouka var den slet skjulte hemmelighed mellem alle de indviede. Fordi stemmen var så frisk og slog alt og alle af banen.

Nu mange år senere har Khaled, der runder det halve århundrede næste år, søgt tilbage til ungdommens kilde. Som stadig er frisk, selv om undertegnede da stadig foretrækker den frønnede kassetteversion af hittet. Men den nye, bare døbt "Raykoum", smager da bestemt af noget. Er ren gospel fra Oran. Ren raimusik af bedste aftapning.

Khaled har i snart mange år haft sin faste gang i Cairo, hvor de jo kan det der med arabiske strygere, og disse er sammen Abdelhoued Zaims arabiske lut en dejlig konstant, herligt afdæmpet produceret af den dygtige Martin Meissonnier. Andre musikere, der virkelig tager fra, er violinisten Mohamed Berkane Krachai og marokkanske Aziz Sahmaoui, som spiller gnaouaernes hofinstrument, gimbrien, og i øvrigt er kendt fra arab-fusionsbandet Orchestre National de Barbès. Og der kommer skam tilløb til gnawa, selv om det bestemt ikke lige er Khaleds gebet. Men okay, det er mode på de kanter.

Pladen har en fantastisk homogenitet, og selv om stemmen har fået en mørkere timbre, så synger manden stadig langt bedre end de fleste, og så kan jeg rigtigt godt lide, at han giver los og kaster sig ud i nogle af de klassiske wails, som er hans gamle varemærke. Når Khaled bryder ud i sit Aman-aman-aman-aman, så ved man, at hjertet krænges helt ud og det gælder om at lytte til alle detaljerne. I en stemme, der er et unikt instrument i den arabiske musik. Som på den helt sublime titelmelodi, der rummer alt det bedste og peger tilbage til rai-musikkens stolteste øjeblikke. Fra første afdelings drone oven på hvilken stemmen broderer og over i festen, hvor perkussion og violinen sætter tempoet og Khaled kører triumfen hjem.

Mesterlig skive fra en af verdensmusikkens helt store.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA