x
Reverend Horton Heat: Laughin’ And Cryin’

Reverend Horton Heat
Laughin’ And Cryin’

Reverend Horton Heat: Laughin’ And Cryin’

GAFFA

Album / Yep Roc
Udgivelse D. 13.09.2009
Anmeldt af
Erik Barkman

I starten af 90’erne var Reverend Horton Heat alle grunge-hoveders foretrukne bonderøv. Med punket drive, ufriserede guitarer og djævleblændt live-energi var Texas-eneren en førende eksponent for den sprælske opdatering af klassisk rockabilly, der blev døbt ”psychobilly”. Siden har rocklandskabet undergået mange forandringer, men Reverend Horton Heat står der stadig – mere retro end nogensinde. På Laughin’ And Cryin’ leder man længe efter spor af den fandenivoldskhed, der satte tonen i start-halvfemserne. Den gode pastor er blevet en ekvilibristisk hyggeonkel på sine gamle dage – uden det fjerneste på hjerte, men fuld af godmodig spilleglæde. Laughin’ And Cryin’ lyder, som om Horton Heat og kumpaner har hygget sig gevaldigt med deres old school rockabilly i studiet. Desværre er udbyttet på den anden side af højttalerne begrænset: Sangteksterne er ofte en underligt indforstået affære, hvad enten emnet er Texas’ flora, sund sydstats-fornuft eller hjerneædende Death metal guys, og melodisk hersker forudsigeligheden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA