x
Steve Vai: Where The Wild Things Are

Steve Vai
Where The Wild Things Are

Steve Vai: Where The Wild Things Are

GAFFA

DVD / Light Without Heat
Udgivelse D. 21.09.2009
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Det er blevet tid til endnu en live-dvd fra Steve Vai, og lad det endelig være sagt med det samme: der er så mange elementer af dårlig smag på denne udgivelse (se bare Vais tøj, guitar og band), at det bliver underholdende på samme måde som for eksempel en af DRs Talent 2009-udsendelser. Der er ingen tvivl om, at Vai er en afsindig dygtig guitarist, men særligt interessant er hans materiale ærligt talt ikke, og man skal lede længe og hårdt efter en dybere mening i hans alenlange eskapader. Det er decideret pinligt at være vidne til de uhyrlige mængder af selvfedme, manden udstråler; der er nu ingen, der kan suge kinderne ind som ham, men i det mindste ser han og bandet ud til at have det sjovt. En fornemmelse, man desværre ikke får del i som beskuer af Where The Wild Things Are, hvor Vais akustiske udskejelser trods alt skal fremhæves som noget af det mere interessante på udgivelsen. I den anden ende af skalaen ligger den ti minutter lange bonus-sekvens, hvor Vais band hylder deres leder i rosende vendinger. Kun for fans og hardcore guitar-geeks.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA