x

Aphyxion
Eradication of fates

Aphyxion: Eradication of fates

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/aphyxion
Udgivelse D. 01.11.2009
Anmeldt af
Hansen

Fem fyre på cirka 15 år fra Ribe, der spiller dødsmetal med en autoritet og selvsikkerhed, jeg ikke har hørt længe på dansk jord. I stedet for at ølle det hele til i tempo, ironi og lir, tager de det helt ned i rocktempo og får støt og roligt mast riffene helt ind. Det rocker virkelig overbevisende, med nosserne slæbende hen ad jorden og et drive så dejligt fuldt af had. Hele lyden er klassisk død, og gruppen har da også tidligere trukket tydeligere på de samme veksler som Dawn Of Demise, men genistregen er klart tempoet og de muligheder, det giver for anderledes detaljer i mikset. Det er stadig en demo, og lyden er ikke optimal: Guitarerne er ikke distinkte nok, og trommerne mangler lige det sidste onde klik, men vigtigst af alt er nok, at vokalen ligger ekstremt højt. Når den kommer længere ned imellem guitarerne og måske får sig lidt mere karakter, så er der her en samlet ond pakke, som jeg tror meget på. De er som sagt meget unge, så de kan nå hvad som helst endnu. Se dem på Musikcaféen i Huset den 28./11 eller to dage før på Oure Idrætshøjskole.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA