x
Strawberry Blonde: Glorious

Strawberry Blonde
Glorious

Strawberry Blonde: Glorious

GAFFA

Album / Kick Music
Udgivelse D. 26.10.2009
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Anja og Betina, 30-årige tvillingesøstre fra Fyn, albumdebuterer under navnet på deres hårfarve. De excellerer i vokalharmonier, og har vel også et bedre udgangspunkt end de fleste for at ramme og mærke hinanden i deres sang. Deres musikalske "eksterne" slægtninge er kvinder som Tina Dickow og Sheryl Crow. Glorious er countrypop med et bevidst fravalg af studieorkester, men med to producere (Rune Buhr og Stephan Grabowski) til at realisere pigernes musikalske forestillinger. Det fungerer bedst, når d'herrer har holdt sig til til rene, eller enkle, produktioner. Især balladen Memory Lane viser de to pigers sangskrivning og vokaler fra den bedste tænkelige side. Også tekstmæssigt, hvor mange af de øvrige sange lader en del tilbage at ønske. "Life is a riddle/What can we know?/Where do we come from?/Where do we go?" (A LIttle Bit) - det er store emner, bevares, men teksterne trænger til poetisk sans og dybde. Albummet er en oplevelse af vilje, talent og mange styrker hos de to piger. Men veksler mellem det rørende, smukke og det overflødige, kedelige. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA