x
Amy Macdonald: A Curious Thing

Amy Macdonald
A Curious Thing

Amy Macdonald: A Curious Thing

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 08.03.2010
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

I 2008 var Amy Macdonalds debutalbum det 10. mest solgte i England. Det gik hen over hovedet på undertegnede, på trods af at albummet This Is The Life har ligget på en førsteplads i Danmark. Nuvel, det forsømte er indhentet, og Amy har flyttet sig på det nye album, fra en folk- og countryinspireret-popstil til en mere rocket stil. Det betyder for hovedparten af sangenes vedkommende en elementer guitar, bas, trommer- opsætning med forbipasserende strygere og piano. "You never know who meet on the way to the top/you'll probably see them again when your face starts to drop/down down I'll meet you on the ground", synger hun i et af sine udfald mod berømmelsens hule væsen, This Pretty Face. Det er et af de mere personlige numre på A Curious Thing. I This Pretty Face er både den sprogligt og musikalsk skotske dialekt tydelig, og hendes personlighed forekommer ukompromitteret. Førstesinglen Don't Tell Me That It's Over repræsenterer den anden kategori af sange på Amys album - de umanerligt elementære skæringer af rocket pop, hvori kun den charmerende dialekt får hende til at stikke lidt ud fra mængden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA