x
Simon Gylden: Debilitating Deliberations On Death

Simon Gylden
Debilitating Deliberations On Death

Simon Gylden: Debilitating Deliberations On Death

GAFFA

Album / Eget selskab
Udgivelse D. 01.04.2010
Anmeldt af
Erik Barkman

Han er en uforbederlig spasmager, ham Simon Gylden. Selv på et album dedikeret det mest alvorlige emne, der findes – døden – skal der lige sniges et par jokes med. Som i Wanchu 4 Dinner, hvor omkvædet lyder: "I want you so bad, I want you for dinner / Please don't get mad, and don't get any thinner." Sangen er dedikeret hovedrolleindehaverne i en bizar tysk sag om kannibalisme (se også Rammstein: Mein Teil), men det bliver teksten ikke mindre platsjov af. Lidt som med den amerikanske åndsfælle Adam Green kunne man godt ønske sig, at Gylden tog sit talent mere alvorligt. Debilitating Deliberations On Death rummer to af de bedste sange, singer-songwriteren har signeret – Hey Dad og Silver Horse – hvor triphoppede beats går op i en højere enhed med folket guitar, tilbagelænede vokaler og en fængende melodi. Men vanen tro er der også masser af skæve skitser og uforløste eksperimenter blandt numrene på Gyldens sjette album, og derfor lander helhedsindtrykket stadig omkring middel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA