x
Roky Erickson with Okkervil River: True Love Cast Out All Evil

Roky Erickson with Okkervil River
True Love Cast Out All Evil

Roky Erickson with Okkervil River: True Love Cast Out All Evil

GAFFA

Album / Chemikal Underground
Udgivelse D. 20.04.2010
Anmeldt af
Mikkel Elbech

Efter et turbulent liv med sindslidelser, elektrochokterapi og stofmisbrug er Roky Erickson tilbage med sit første regulære album i fjorten år, som har fået den smukke og tidløse titel True Love Cast Out All Evil. Den nu 62-årige texaner har allieret sig med Austin-bysbrødrene fra Okkervil River, der udgør et noget nær perfekt backingband, mens frontmand Will Sheff også kan tage æren for at have produceret denne ualmindeligt vellydende plade. De i alt tolv numre er fortrinsvist taget fra Ericksons katalog af hidtil uudgivne sange, og det kan kun bifaldes, at de endelig ser dagens lys, for standarden er imponerende høj. Okkervil River agerer aldrig anmassende, men holder sig til gelinde at understøtte de ofte smerteligt smukke kompositioner, der til syvende og sidst bæres af Ericksons skrøbelige og alligevel velafrundede vokal. Der er nok spøgelser fra fortiden og skeletter i skabet at tage en vemodig svingom med, og det er netop, hvad Erickson har forsøgt at gøre og i den grad er lykkedes med.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA