x
Striving Vines : Spot, VoxHall, Århus

Striving Vines , Spot, VoxHall, Århus

Striving Vines : Spot, VoxHall, Århus

Anmeldt af Christian Agergaard Pedersen | GAFFA

Der er mange forhåbninger og roser til det albumaktuelle band, og med "Can't Win Them All" i ryggen har de alle muligheder for at sælge sig selv live. Det gjorde de bare ikke, på trods af et ellers godt fyldt Voxhall. 

Jonas Møller er fremhævet som manden med stemmen, der driver sangene fremad og ud i spændende kroge med sin lyse stemme og til tider Matt Bellamy'ske fraseringer. Det var også tydeligt fra første sang, "Colder Than Ice Cream", at det her var hans show, måske ufrivilligt, selvom resten af bandet tydeligvis gerne ville spille koncerten op.

Publikum ville også gerne være med, men selv med udmærkede, og helt igennem ærlige og ligefremme, rocksange, som blandt andet "Hard Drive On Standby", formåede de ikke at spille benovelsen og måske nervøsiteten af sig. Der var stilstand på scenen, og sangene var lukket omkring Jonas Møllers vokal. Det var synd, fordi bandet virkede til at kunne mere, end de viste, når vokalen holdt pause.

Men de måtte ikke rigtig. Jonas Møller tog igen spotlight'et, bogstavelig talt, som en anden Chris Martin med ryggen til publikum bag klaveret, blev sjælerne "Circles" og "Somewhere I Used To Fly" fremført, mens bandet så småt søgte over mod lyset i nærheden af Stemmen.

Synd. For sangene er gode, rigtig gode, men live løftede de sig ikke ud over stemningen på albummet. Konfettiudkast fra balkonen hjalp ikke rigtig, og publikum klappede henslængt, da hele scenen igen blev oplyst, og bandet igen kunne smile over at være på.

Lidt benzin blev der smidt på bålet med "Feed On Gasoline" og specielt guitar og trommer lød befriet i et rockbrus, der virkelig adskilte sig fra de andre sange. Mews "Introducing Palace Players" lå rytmisk lidt for langt fremme i baghovedet, men eksplosiviteten klædte bandet. Lidt det samme med aftnens afslutningsnummer, første singlen "Too Much Wine", men i stedet for at bygge videre på befrielsen, blev det alligevel en tryg afslutning på noget, der kunne have været så meget bedre.

Jonas Møllers stemme holder så langt til det, men live må bandet en anden gang gerne spille sig mere ud. I aften var det sikkert, ikke meget mere. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA