x
Anna Rosenkilde : PH Scenen, Start Festival

Anna Rosenkilde , PH Scenen, Start Festival

Anna Rosenkilde : PH Scenen, Start Festival

Anmeldt af Nynne Hein Møller | GAFFA

Det kan tit være ret så interessant at stifte bekendtskab med helt nye musikere, som man ingen forudindtagede holdninger har til. Men når man allerede har fået sin – ikke så positive - mening om dem slået fuldstændig fast inden for de første fem minutter, uden at den bliver rokket ved efterfølgende, er det sgu lidt af en nedtur.

Sådan blev det desværre for københavnske Anna Rosenkilde. Hendes ellers smukke stemme går tabt i den meget indadvendte singer/songwriter-stil, hvor både Rosenkilde selv og hendes tre musikere primært holder øjnene rettet mod gulvet og lige så godt kunne spille i et mennesketomt rum i en lille lejlighed. Måske derfor er der faktisk heller ikke mødt særlig mange op til koncerten på PH Scenen. Rosenkilde får da også hård konkurrence fra de andre scener, hvor nye P3-yndlinge som Balkanprinsessen Fallulah og de bløde electrodrenge fra Stoffer & Maskinen spiller samtidig.

Faktisk render folk ind og ud af døren, der går ind til PH Scenen, og ens opmærksomhed bliver flere gange rettet mere mod de travle koncertgængere end ørkenvandringen på scenen. For lyduniverset og stemningen hos Rosenkilde er bare lige stille nok. Det er som om, at der ingenting sker i de forskellige sange, hvad enten de har Rosenkilde solo på enten guitar eller keyboard, eller hendes band står bag hende til support. Ingen af numrene bider sig fast eller bliver på noget tidspunkt specielt iørefaldende.

En stor del af det publikum, som trods alt er mødt frem, har taget plads nede på gulvet, hvor de småsnakker og slapper af under det meste af koncerten. Rosenkilde gør intet for at skabe kontakt, men sidder i stedet stille som en sten på sin plads foran keyboardet, hvor hun med sit lange mørke hår og bare skuldre minder om Den Lille Havfrue, der sidder lige så nagelfast på sin sten i Langelinje (når hun altså ikke – som nu - lige skal vises frem i Kina).

Bevares, Rosenkilde har da potentiale med den smukke stemme. Og indimellem nærmer sangene sig da noget, som ligner en stemning. Men for at gøre en større forskel mangler hun virkelig melodierne, mens en stor portion udadvendthed heller ikke ville gøre noget. Det er måske bare slet ikke på programmet, når man stiler mod at være en alvorlig og inderlig singer/songwriter?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA