x
Ariel Pink’s Haunted Graffiti: Loppen, København

Ariel Pink’s Haunted Graffiti, Loppen, København

Ariel Pink’s Haunted Graffiti: Loppen, København

Anmeldt af Alexander Vesterlund | GAFFA

Med træsko og en striktrøje bøjet op over navlen ligner Ariel Marcus Rosenberg, kendt som Ariel Pink, antitesen til tidens hurtige og beregnende berømmelse. Den 32-årige amerikaner har stædigt stablet album på album – det ene mere bizart eksperimenterende end det andet, indtil det engelske pladeselskab 4AD tidligere i år så potentialet og udgav "Before Today", der må siges at være karrierens hidtidige hovedværk og højdepunkt, og som for alvor har banet vejen for Ariel Pink, der nu endelig har fået hul igennem. Det bragte ham søndag aften til et udsolgt Loppen, der tog imod med åbne ører.

Pinks visuelle udtryk stikker ud i et væld af retninger, man nemt kan fare vild i. Det samme gør musikken, der tager lytteren med på en odyssé gennem 50 års musikalsk udvikling. Og selvom man undervejs hægtes af, samles man op af et dynamisk orkester, der ganske vist kaster sig ud i tilgroede terræner, men som på mærkværdigvis får banet vejen og navigeret sig helskindet hjem. Sangene er som collager af efterladte brudstykker fra Pinks samling af yndlingskassettebånd, der måske kan virke tilfældigt sammensatte, men som oftest viser sig at være iscenesat i en overbevisende og virkelig elegant orden.

En orden i lag af 60'er-agtige vokalbårne pophymner, psykedelisk 70'er-rock og syntetisk 80'er-bas i bundsolide og funky rundgange, der jongleres sammen i et på én gang kitschet og dybt personligt udtryk. Det er umiddelbart rodet og uforskammet anarkistisk. Og helt umuligt ikke at falde for, men hvis man frygtede, at en koncert med Ariel Pink's Haunted Graffiti kunne miste kontrollen i en udvidet legesyge, tog man sådan set fejl. For det utilregnelige er ikke et udtryk for manglende kontrol. Tværtimod. De fleste af sangene blev spillet næsten nøjagtig som på pladen med de umulige akkordskift og breaks, der gør "Before Today" til et værk, der nærmest summer rundt i sin egen galakse.

Denne følelse blev ikke mindre af det ekko, der konstant filtrerede Pinks vokal – også når han snakkede til publikum. Det gjorde han nu ikke så meget, og jeg husker faktisk kun, han sagde, at han havde haft sit tøj på i utrolig lang tid. Ellers kiggede han let foroverbøjet ned i gulvet og flød sammen med musikken i en blanding af ekstase og koncentration. Publikumskontakten kunne have været bedre, men på den anden side måtte vi acceptere, at seancen var på Pinks præmisser, og hans dybt originale fremtræden kompenserede for en til tider udsvævende og diffus vokal, der druknede i ekkoet og et manglende nærvær – især i koncertens anden halvdel, hvor de fleste sange var hentet fra et noget broget bagkatalog, som de fleste publikummer i det udsolgte Loppen tydeligvis ikke kendte så godt, men som for størstedelen var ganske vellykket.

Åbningsnumrene "Bright Lit Blue Skies" og "Beverly Kills" var begge eksplosivt nærværende og blandt aftnens højdepunkter. Også Beach Boys-pastichen "L'estat" var præcis og overbevisende. Og så har den jo et uimodståeligt instrumentalt stykke mod slutningen. Her benyttede Pink lejligheden til at hoppe ned og tungekysse med drenge og piger blandt publikum. En bizar kærlighedserklæring, der i netop dét øjeblik gav mening, da musikken sprøjtede euforien ud. Vi må heller ikke glemme "Round and Round" med det iørefaldende skråleomkvæd og den skønne "Can't Hear My Eyes". Billedet var således tydeligt: Sangene fra "Before Today" var generelt stærkere end resten, men her var niveauet til gengæld også usædvanlig højt. Derfor har vi formentlig alt at glæde os til i en fremtid, der uden tvivl tilhører Ariel Pink.


Ariel Pink's Haunted Graffiti spiller på VoxHall i Århus 25. oktober. Køb billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA