x
UFO: The Rock, København

UFO, The Rock, København

UFO: The Rock, København

Anmeldt af Christian Weigel | GAFFA

Tag en god portion sex, drugs & rock'n'roll. Læg massive alkoholproblemer og slagsmål oveni, så har du de ingredienser, der grundlagde et af den klassiske rocks absolutte pionerer. UFO cementerede deres position som et fantastisk liveband allerede tilbage i 1979, hvor de udgav "Strangers in the Night". Denne aftens koncert på det nyrenoverede spillested The Rock var da også bygget op omkring numrene fra denne skive.

Den legendariske inkarnation af UFO havde guitar-helten Michael Schenker i front. Han er for længst forduftet og erstattet af amerikanske Vinnie Moore. Efter en noget tvivlsom opstart i dette prægtige band har han efterhånden spillet sig fast på holdet. Vinnie Moore har ikke samme ikonstatus som Michael Schenker. Hans guitarspil er kompetent om end en smule anonymt, og der er mange steder, hvor han ikke når de samme højder som forgængeren. Blandt andet i hvad der må karakteriseres som Michaels Schenkers showcase "Rock Bottom". Her kom Vinnie Moore denne aften slet ikke i nærheden af originalen. Der var for lidt feel i solospillet.

UFO består ud over Vinnie Moore af Phil Mogg, Pete Way, Andy Parker og Paul Raymond fra den legendariske besætning, der indspillede "Strangers in the Night". Bandets originale bassist Pete Way er dog fortsat, som følge af sygdom, ikke i stand til at give koncerter, og er på touren erstattet af Barry Sparks, kendt fra Dokken og Ted Nugent.

Bandet virkede trætte, hvilket måske skyldes, at dette var den sidste koncert på Europa-turnéen. Phil Mogg fik da også sagt, at en pause var urgent! UFO har normalt et catchy og rytmisk drive, der automatisk sætter gang i ben bevægelserne, men denne aften kom der ikke samme gang i deres performance som forventet. Det swingede ikke rigtigt, og lydbilledet var desuden lidt tæt. Der blev spillet meget højt, og desværre druknede Phil Moggs stemme i det kraftige lydniveau. Det var også synd mellem numrende, hvor Phil Mogg er ganske underholdende med sine korte humoristiske bemærkninger, der dog ofte var svære at høre.

UFO lagde ud med "Saving Me" fra deres seneste og i øvrigt udmærkede album "The Visitor". "Let it Roll" leveres i høj fart inden vi får den første af flere klassikere. "Mother Mary" leveres normalt med en intensitet og nerve, men allerede her kunne man ane, at der var tunge ben. Synd, da "Mother Mary" er et godt eksempel på det, UFO handler om. Et medrivende drive baseret på tung rytmeguitar, catchy riffs og guitarsoli, der sprudler oven på den tunge bund, der normalt lægges af Raymond, Parker og Sparks.

De efterfølgende sange bliver i den gumpetunge afdeling. Først med "Love to Love" begynder det at ligne noget, og "Too hot to Handle" går UFO aldrig galt i byen med. I stedet for at forlade scenen efter "Lights Out" spiller UFO sættet ud i en køre. Phil Mogg mente, at de lige så godt kunne spille videre. Man fornemmer, at touren er slut. Det er dog ikke min opfattelse, at tingene blev afsluttet før planlagt.

UFO efterlader os med en koncert, der virkede en anelse rodet og uoplagt. Bandet fulgte ikke sætlisten, sprang et nummer over, spillede et andet og kom aldrig helt i omdrejninger. De manglede den energi, de på gode dage finder frem. Jeg ved, at de kan gøre bedre, da jeg har set dem mange gange. Det er kun halvandet år siden, de leverede et brag af en koncert på Sweden Rock Festival. De var ikke dårlige denne aften, for det er et band bestående af professionelle, men de kunne absolut have givet os en bedre oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA