x
Take That: Progress

Take That
Progress

Take That: Progress

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 15.11.2010
Anmeldt af
Mikkel Elbech

Som et 11 numre langt vidnesbyrd på en af pophistoriens længst ventede gendannelser emmer Progress allerede inden første gennemlytning af forløsning og det mellemmenneskelige fremskridt, som titlen henviser til. Det er forventninger, som er umulige at indfri i studiet, og som derfor først kan imødekommes, når kvintetten til næste år aften efter aften for alvor kan vise sig som den stærkeste popenhed, verden pt. kender til. Her og nu gælder det imidlertid blot albummet, hvor Robbie Williams fører klart an i opgørelsen over hvem, der har fået lov til at synge for flest gange, mens Gary Barlow – hvis stemme dog er at høre i front på fire numre – i stedet har indtaget en dominerende plads bag knapperne. De 11 numre skiller sig ganske tydeligt ud fra hinanden, men lidt for ofte skyldes det den kreative og overraskende elektroficerede produktion, som Stuart Price får æren for, snarere end at den enkelte komposition og melodi i sig selv hæver sig betydeligt op over gennemsnittet. Dog er der bestemt undtagelser, og ud over den opløftende åbner og førstesingle, The Flood, er det albummets mindst anmassende nummer, Pretty Things, der især imponerer. Kærlighed og broderskab huserer som forventet i tekstuniverset, men der går sågar også politik i den, ikke mindst på Kidz, der med sin marcherende intro vækker associationer til Sex Pistols' Holidays In The Sun. Alt i alt er det bestemt et hæderligt album, der ligesom både gruppens og Robbies seneste udspil prøver at bryde med de mest slidte popformler samtidig med, at den sangbare melodi fastholdes.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA