x
Times New Viking: Dancer Equired

Times New Viking
Dancer Equired

Times New Viking: Dancer Equired

GAFFA

Album / Wichita
Udgivelse D. 26.04.2011
Anmeldt af
Christian Erin-Madsen

Det kan blive så lo-fi, at det ikke blot er for at være slackende ligeglade, men for bevidst at udfolde lavkvalitet optaget direkte til kassettebåndoptageren. Det er tilfældet for Times New Viking og deres betroen sig til shitgaze-genren, der også omfatter sigende navne som Psychedelic Horseshit og Eat Skull. Det skal være skramlet og fucked. På lyden. Om end de denne gang for første gang har optaget i et studie. Retter man fokus mod melodierne, ligger de som frø under overfladen, som på California Roll, Fuck Her Tears og albummets bedste skæring: Somebody's Slave.

På dette album ligger der så afgjort udmærkede elementer, som bare er alt for nedbarberede og ømme til at passe til den primitive tilgang, gruppen sværger til. Trioen, der stammer fra Ohio, udgav hele fire album fra 2005 til 2009 og bekendte sig her typisk til det punkede blandet med forvrænget, fuzzet indierock. Det er her, de kommer bedst til deres ret. Og helst live, kunne man formentlig tilføje. På cd lander det her imellem to stole: Imellem melodiernes spidsfindigheder og hardcore attitude tilsat dårlig lyd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA