x
Jarle Bernhoft : Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Jarle Bernhoft , Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Jarle Bernhoft : Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Anmeldt af Simon Mikdal Andersen | GAFFA

Forud for koncerten er der rundt omkring på Spot Festivalen blevet snakket en del om, hvad dette Bernhoft, med Jarle til fornavn, egentligt er for noget. Første del af svaret får man allerede når man kommer ind i Store Sal og kaster et blik ned på scenen. Her en man vidne til et lille set-up med tre guitarer, keyboard, fodpedaler, looper og et par mikrofoner placeret midt på en meget stor scene med en skammel i midten. Man undrer sig over om én mand virkeligt kan spille den store venue op, men i selskab med Bernhoft er dette ikke noget, man skal bekymre sig om.

Lige fra den lyse nordmand får sat sig og begynder koncerten, sætter han en tyk streg under sit talent både med hensyn til håndteringen af instrumenterne og det vokale udtryk. Bernhoft er én mand, der lyder som et helt band helt ubesværet. Han får det i hvert fald til at se legende let ud at mestre instrumenterne og pedalerne, sample og loppe sig selv og synge fænomenalt samtidig. Da musikken netop bygges op af loopede stykker, som først spilles live, vil blot én enkelt lille fejl kunne ødelægge et helt nummer ved at vende tilbage igen og igen – men det sker simpelthen ikke.

Bernhoft tør gøre sit til tider lidt poppede svar på soul til noget ganske poleret og lækkert i en verden hvor utroligt mange andre stræber så meget efter en skramlet og beskidt lyd. Musikalsk opstår der associationer til kunstnere som Stevie Wonder, John Legend og Bill Withers, og Jarle Bernhoft må helt klart selv siges at tilhøre eliten. Bernhoft er supergod, men uden at være selvfed eller selvoptaget og kommunikerer igennem hele koncerten med publikum i øjenhøjde med finurlige indslag og sjove anekdoter.

De sidste ti minutter af koncerten står alle i salen op og klapper takten – og ikke fordi de bliver bedt om det, men af simpel lyst. Det er også her man føler, at den tydelige forvandling af så mange individuelle mennesker til én inkluderet homogen masse går hen og bliver en smule cheesy og har noget halvreligiøst over sig. Men det gør slet ikke noget. Det er prægtigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA