x
Blood Orange: Coastal Grooves

Blood Orange
Coastal Grooves

Blood Orange: Coastal Grooves

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 16.08.2011
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Selv om det måske ikke er mange klokker, der ringer, når multiinstrumentalisten Devonté Hynes' navn nævnes, er han faktisk konstant på farten musikalsk og har foruden sine egne projekter haft foden indenfor hos rigtig mange kollegaer. Den tidligere Test Icicles-frontmand har med stor succes været om bord på diverse soundtracks, produceret og arrangeret for både Florence And The Machine, The Chemical Brothers og Basement Jaxx. Til daglig opererer Hynes under kunstnernavnet Lightspeed Champion, og nu tilføjes projektet Blood Orange til det lange register.

Debuten Coastal Grooves trækker i en helt anden retning end de hidtil singer-songwriter-inspirerede Lightspeed Champion-udgivelser. Albummet blander på kølig vis monoton pop og soul, og de repeterende vibes er som et soundtrack til en togrejse uden destination. Bedst fungerer I'm Sorry We Lied, med glaseret Duane Eddy-guitar, og den melankolsk funklende Are You Sure You're Really Busy? Blood Orange er Devonté Hynes' våde popdrøm, der kører lidt for meget i det samme groove, og derfor aldrig bliver rigtig opfyldt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA