x
Josh T. Pearson og Howe Gelb & A Band Of Gypsies: VoxHall, Aarhus

Josh T. Pearson og Howe Gelb & A Band Of Gypsies, VoxHall, Aarhus

Josh T. Pearson og Howe Gelb & A Band Of Gypsies: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Lørdag aften lagde VoxHall for sidste gang i år hus til en Aarhus Festuge-koncert. Denne gang en dobbeltkoncert med først den amerikanske sanger og sangskriver Josh T. Pearson og derpå hans lidt ældre kollega Howe Gelb og de spanske A Band Of Gypsies.

Josh T. Pearson ****

Josh T. Pearson gav en solokoncert med sin akustiske, effekt-tilsatte guitar som eneste instrument. Pearson stammer fra Dallas, Texas og har en fortid som sanger i hedengangne Lift To Experience, som udgav et enkelt, meget rost dobbeltalbum, "The Texas-Jerusalem Crossroads" for ti år siden – et album, som udkom på det markante indie-selskab Bella Union (dengang nok mest kendt for nu opløste The Czars og nu for blandt andre Fleet Foxes og Beach House) og var produceret af de to tidligere Cocteau Twins-medlemmer Robin Guthrie og Simon Raymonde, som også ejer Bella Union.

I foråret dukkede Josh T. Pearson så op med sit første soloalbum, "Last Of The Country Gentlemen", denne gang på et andet toneangivende, uafhængigt selskab, Mute (Depeche Mode, Nick Cave & The Bad Seeds, Einstürzende Neubauten med flere), og igen til meget flotte anmeldelser.

Den langskæggede Josh T. Pearson fremførte fire numre fra dette album, og de strakte sig sammenlagt over tre kvarter. Med andre ord var der tale om ganske lange sange, som Pearson leverede med sin store, vidtrækkende og nærmest messende sangstemme og sit til tider hurtige fingerspil på den akustiske guitar. Pearson havde godt nok beskadiget en finger, men det hæmmede ikke hans udfoldelser på de seks strenge. Med forskellige effekter på den akustiske guitar kom denne hurtigt til at lyde som en elektrisk, og Pearson spillede ganske virtuost, men der var stadig noget skramlende over hele seancen, og det var tydeligvis bevidst.

Josh T. Pearsons sange er ordrige, men musikalsk ganske minimalistiske, og ofte bestod fundamentet af ganske få akkorder – nogle gange kun en enkelt – som Pearson blev ved med at køre rundt i, mens han sang sine klagende, lejlighedsvis sorthumoristiske sange om smerte, drikfældighed og kærlighed af den mere problematiske slags. For eksempel "Country Dumb" om at lade, som om man er en bonderøv, hvis man ikke helt synes, man har succes i tilværelsen. Sange, som Pearson flere gange stærkt ironisk præsenterede som "smash hits".

Koncertmæssigt tilsatte Josh T. Pearson sit musikalske univers ekstra humor i form af en serie småplatte musikerjokes af typen: "Hvad kalder man en musiker, der lige har slået op med sin kæreste? En hjemløs." Og "Hvad er forskellen på en trommemaskine og en trommeslager? Man skal kun slå på trommemaskinen én gang for at få den til at spille den rytme, man ønsker".

Absolut 45 interessante minutter med Josh T. Pearson, som forhåbentlig ikke venter ti år mere med at udsende ny musik.

Howe Gelb & A Band Of Gypsies *****

Den amerikanske, dansk gifte sanger og sangskriver Howe Gelb har gennem hele festugen sat sit præg på Aarhus med i alt tre koncerter, hvor han har indgået i forskellige musikalske konstellationer. Først i søndags på Aarhus Teater med Mark Lanegan, John Parish og M. Ward, så i tirsdags på VoxHall med Charlie Sexton, Jason Lytle og M. Ward og nu igen på VoxHall. Ved de to første aftener var han i selskab med det danske band The DeSoto Caucus, men denne gang havde han alleriet sig med en stribe spanske musikere under navnet A Band Of Gypsies – ikke at forveksle med Jimi Hendrix' gamle Band Of Gypsys.

Nåja, DeSoto Caucus-bassisten Thøger T. Lund havde sneget sig med i lineuppet med sin hjemmebyggede kontrabas, men ellers var der tale om to akustiske guitarister, en elektrisk ditto og en trommeslager samt gæstestjernen, den andalusiske flamenco-guitarist Raimundo Amador, der har spillet med så markante navne som Björk og B. B. King.

Howe Gelb selv spillede skiftevis flygel og elektrisk guitar og sang, og sætlisten bestod primært af numre fra hans store bagkatalog med bands som Giant Sand og det kortlivede OP8 samt fra hans soloudgivelser, og hans tørre ørkenrocksange og raspende vokal gik mildt sagt op i en højere enhed med de yderst habile spaniere og ikke mindst den virtuose Raimundo Amador, der imponerede både på den spanske og den elektriske guitar. Howe Gelb har tidligere haft for vane at dekonstruere sine sange lige lovligt meget live i form af alskens improviserede svinkeærinder, som kan være underholdende, men andre gange også bremser de gode melodier, lige når de spiller allerbedst, men her fik sangene lov at tale for sig selv, og tak for det.

Forbindelsen mellem Howe Gelbs ørkenrock, der har rødder i Arizona i det sydvestlige USA, og den spanske folkemusik er tydelig. Melankolien og længslen er den samme, og begge musikalske udtryk er kommet til verden under høje varmegrader. Flere gange undervejs kom jeg til at tænke på Calexico, hvis to medlemmer Joey Burns og John Convertino har en fortid i Giant Sand sammen med netop Howe Gelb, og som i Calexico-sammenhæng har udbygget broen mellem ørkenrocken og den mexicanske folkemusik.

Undervejs kom også trommeslageren Peter Dombernowsky og slide-guitaristen Anders Pedersen på scenen, og så var der næsten dømt en genforening af The DeSoto Caucus. Endnu en århusiansk gæst fik vi i form af den velsyngende Maria Timm, der gav os "Blood Orange" i smuk duet med Howe Gelb.

En stærk afslutning på tre fremragende koncertaftener med Howe Gelb ved roret.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA