x
Cowboy Junkies: Sing In My Meadow - The Nomad Series Volume 3

Cowboy Junkies
Sing In My Meadow - The Nomad Series Volume 3

Cowboy Junkies: Sing In My Meadow - The Nomad Series Volume 3

GAFFA

Album / Proper Records
Udgivelse D. 18.10.2011
Anmeldt af
Henrik Friis

Kapitel 3 i Cowboy Junkies' Nomad Series-frikvarter – og endnu en godbid. Denne gang fordybder de tre Timmins-søskende & co. sig i de mere syrede, jammede, psykedeliske forløb, som man får til koncerterne, men ikke på cd. Før her.

Neil Young/Crazy Horse, Zeppelin, Hendrix, Plastic Ono Band og Birthday Party er åbenlyse referencer i dette skramlede, sonisk støjende og søgende univers, hvor trommeslager Peter Timmins for en gangs skyld virkelig får lov til at spille igennem og vise rytmisk superkompetence, selv om bror Michaels guitar og melodier og søster Margots vanligt dragende vokal på toppen af kaos selvfølgelig er og bliver hovedfokuset.

Man kan næsten høre gruppens glæde ved at blæse de vanlige indspilnings-rammer en lang march, og albummets vekslen mellem maniske udbrud og skumle, uheldsvangre stemninger er super for tilhængere af musik med mere løs kant. Grumt sensuelle A Bride's Price og smukke Late Nught Radio er bare to grunde til at glæde sig til næste koncert med dette band, der nyder karrieren i fulde drag på 26. år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA