x
The Olympics og Kites and Komets: Kulturmaskinen, Odense

The Olympics og Kites and Komets, Kulturmaskinen, Odense

The Olympics og Kites and Komets: Kulturmaskinen, Odense

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Danske The Olympics og danske Kites and Komets er taget på turné sammen, og kiggede i aften forbi Odenses Kulturmaskinen. Udenfor var der regn og rusk, hvilket måske holdt en del af publikum tilbage. Noget gjorde i hvert fald.

Kites & Komets ***
Opvarmningsbandet Kites and Komets tog først scenen og gik på lidt efter kl. 21. De unge gutter spillede i hele tre kvarter, og er med på vognen af tidstypiske letbenede popbands, som smider et par skæve rytmer ind her og dér og kalder det for indie. Overordnet set fyldte den i øvrigt velklingende sanger alt for meget i lydbilledet, og efterlod for lidt plads til den gode, ørehængende popmelodi. Når han af og til slap mikrofonen, kunne det sjove begynde, men de store lårklask udeblev. Musikalsk er der bare ikke det store at komme efter, men det var godt og sikkert udført. Tre solide stjerner til Kites and Komets. 

The Olympics
Hovednavnet gik på kl. 22:15, og lagde skråsikkert ud med deres ene af to hits, "Bollywood". Det virkede som en koldstart, og publikum var heller ikke længere varmet op. Overordnet set en dårlig satsning fra bandet. Hvorfor lægge ud med sit største hit? Hvad skal der så ske resten af koncerten?

Nuvel, bandet fortsatte ufortrødent ind i den næste håndfuld numre. Og langsomt gik det op for mig, at det ikke ville blive bedre. Denne optræden havde allerede nået sit højdepunkt, og ville nu forblive middelmådig. 

Indrømmet; The Olympics imponerer mig ikke. Der er ikke noget innovativt eller spændende ved bandet. De fem gutter har fundet en opskrift på noget, som er gjort mange gange før, og som måske var vildt for 10 eller 20 år siden. Men i dag lyder det bare gammelkendt. Der er ingen eksotiske instrumenter eller gennemført skæve numre. Der er ikke noget ved deres sceneoptræden, ingen bassist med afrocurls eller flyvsk forsanger i spandex, som gør dem ekstraordinære. Der er ikke noget ved deres tekster, som fanger mit hjerte. Det er fem almindeligt klædte gutter med lidt-bedre-end-almindelige numre og ikke andet. Jeg er virkelig usikker på, om denne optræden er, hvad The Olympics dybest set ønsker at vise os. Jeg mener, hvis nu de hed "The Ordinaries"...

Ikke dårligt, bare ikke godt
The Olympics pløjer igennem endnu et anonymt, men inderligt nummer, der lyder som noget, som ikke kom med på soundtracket til "Busters Verden" fra 1984. Herefter giver forsangeren et solonummer, mens tre fjernsyn viser billeder af – ja, grene og lys, ser det ud til. Ingenting. De fem gutter i bandet skal passe på, at de ikke vinder den olympiske medalje i 100 meter "Ud i Glemslen". Der bliver taget alt for få chancer, som følges op af alt for mange fills på trommerne.

Nu spiller de deres andet hit "Fires and Rivers" og publikum reagerer som indøvet med høflig klappen, mens medlemmerne af opvarmningsbandet hujer. Der sker ikke mere. Folk er begyndt at forlade koncerten. Der var cirka 60 til opvarmningen, nu er vi nede på omkring 40. Jeg står og holder øje med folk, og tæller på et tidspunkt op til ni personer, som rokker med hovedet. Resten står enten som forstenet eller snakker højlydt. Vi er ikke længere til koncert - vi er deltagere ved en uformel event, som involverer et band. Et band, som blev overgået af deres opvarmningsband, og som må tilbage til tegnebordet, hvis de ikke skal overhales indenom.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA