x
Justice : Falconer Salen, København

Justice , Falconer Salen, København

Justice : Falconer Salen, København

Anmeldt af Simon Nathanael | GAFFA

Flere og flere T-shirts bliver kastet op i luften af svedende teenagere, og de blege overkroppe danner en beige mosaik foran scenen. Et stort, lysende kors blinker i takt til beatet på det synkoperede funktronica-track "Helix". Ekstasen har bredt sig til salens balkoner, hvor både første og anden sal har rejst sig og danser med udstrakte hænder. På prædikestolen, bygget af lysende studiegrej mellem to sektioner af tre gange tre stablede Marshall-guitarkabinetter, modtager Gaspard Augé og Xavier de Rosnay salens lovprisning. Rå baslinjer og hæsligt kradsende, men fængende keyboard-temaer mikses oven i hinanden og skaber et mashup af numre, som giver en fantastisk følelse af at være til elektronisk live-koncert, hvor pladerne ikke bare vendes, men musikken spilles.

 

I begyndelsen…

Inden det er nået så vidt, og mens vi alle sammen stadig har vores tøj på, begynder koncerten ganske forudsigeligt med 2007-introen "Genesis", som i et langsomt tempo introducerer de stakkerede blæs- og paukestabs til publikums begejstring. Det overdøves næsten af skrig fra salen, men kun lige indtil beatet kicker ind: fra første slag hopper alle i glædesrus, og nummeret præsenteres stort set i sin oprindelige form akkompagneret af blitzende stroboskoper og de bagbelyste Marshall-stacks. Det skulle senere vise sig at være et af de mest imponerende lysshows, jeg nogensinde har set.

Bag alteret er der ophængt et massivt lystæppe af små pærer, som rækker fra gulv til loft. Først omkring fjerde nummer oplyses tæppet og blinker synkront til musikken i helt minutiøse nuanceforskelle. Keyboard-arpeggioen til "Canon" bringer energiniveauet op på næste trin, og præsten Augé spiller med på lufttrommer i de mange breaks. Ellers har både han og de Rosnay hænderne fulde af drejeknapper og er dybt fokuserede i en hypnotisk vuggende tilstand, som kun afbrydes af sporadisk headbanging, eller når hænderne flyttes fra pulten og strækkes ud for at dirigere publikum under de mange build-ups.   

 

Live-mashup af originaler

Sætlisten er primært en blanding af originalerne fra de to album, Justice har udgivet. Men de blandes, splittes ad og mikses sammen på nye måder i ét langt miks, så det næsten er umuligt at definere, om det er det ene eller det andet nummer, der spilles. Som på hittet "Civilization", der pludselig afløses af temaet fra "Newjack" fra det forrige album, som så blandes med de nye akkorder. Det er en gennemtænkt operation, som har den effekt, at enhver lille bid fra en af de mange fængende melodier i Justice-kataloget virker som små lydstikpiller, der udløser euforiske reaktioner fra gulvet.

Det samme sker, da vi får lov at høre gennembrudshittet "D.A.N.C.E" i sin a cappella-form. Børnesangen støttes senere af søde toner fra et elklaver, indtil en bid af vokalkoret sættes i loop og øjeblikkeligt antænder forventningen om bas og beats. Forventningen indløses. Det var desværre ikke muligt at skaffe den fulde sætliste, og det er i øvrigt heller ikke kutyme, at andre end bandet selv ved, hvad der spilles i den her type koncerter.

 

Blodet flyder fra den korsfæstede

Der må alligevel have været en ekstremt velkoreograferet sammenhæng mellem lyd og lys, for lysmanden stod tilsyneladende og lavede hele showet live fra sin pult bagerst i salen. De stablede Marshall-stacks viser sig at være stageprops med et nytænkende formål: de er alle sammen dækket helt til med lysende pærer, som sammen med bagtæppet danner grafiske fremstillinger af både stjernehimler og equalizer-søjler. Specielt til sidst i koncerten under det tunge house-track "Phantom pt. II" viser den konstellation sit fulde potentiale.

Denne "lille" detalje med lys i Marshall-kabinetterne afsløres først halvvejs inde i koncerten, og i hvert nummer virker det som om, at der tilføjes endnu en detalje: Hele tæppet og de blinkende Marshalls skifter i et nu og for første gang fra hvid til rød. En simpel gimmick med en helt vanvittigt flot effekt, da salen bades i en blodrød atmosfære under et syreagtigt nummer, jeg aldrig har hørt, men som højst sandsynligt er et af de mange remixes fra Justices ep-udgivelser: Det drejer stemningen i salen væk fra melodiøs Eurovision-electronica over i noget, der minder om en digitalisering af sindsstemningen omkring Jesu korsfæstelse på Golgata. 

 

Introducing: Orgel

Pludselig rejser der sig rækker af gennemsigtige orgelpiber omkring alteret, og kirkemetaforen er komplet. En orgel-tema, som salen umiddelbart genkender som 2011-albummets titel-nummer "Audio, Video, Disco", får publikum helt ned til bagvæggen til at eksplodere. Men Augé rejser to fingre i vejret, og musikken dør. Der er helt stille. Pausen forsætter længe, og flere pift og pletvise forsøg på at klappe salen op mislykkes. Efter et helt minuts stilhed antændes lysfesten på scenen synkront med beatet og melodien, og publikums følelsesregister himmelvendes fra fortvivlelsen over den forsvundne frelser til opstandelsens rus og hans genkomst. Forskellen er bare, at her er Gud i musikken, lyset, festen. Audio. Video. Disco.

 

Rock'n'ravere fortjener respekt

Siden den parisiske duo blev opdaget i 2003 i kraft af deres remix af Simians "Never Be Alone" (senere kaldt "We Are Your Friends"), har deres skramlede indie-attitude til electronica tiltrukket sig dedikerede fans over hele verden. Dokumentationen findes i koncertfilmen "A Cross The Universe", som illustrerer en række helt sindssyge liveshows, hvor publikummer nærmest flyver rundt mellem hinanden i et orgie af alkoholiserede rock'n'ravere og overstyrede keyboards.

Helt så vildt blev det ikke i Falconer Salen, selvom der minimum én gang dannedes en mosh-pit foran scenen, men jeg vil vove at påstå, at enhver forventning fra 99 procent af de tilstedeværende blev indfriet til sit maksimum. Musikken blev kastet rundt på rutineret vis, men med innovativt overskud, og det fabelagtige lysshow satte (torne)kronen på værket og hev hele oplevelsen op på et højere niveau.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA