x
Larsen And Furious Jane: Radar, Aarhus

Larsen And Furious Jane, Radar, Aarhus

Larsen And Furious Jane: Radar, Aarhus

Anmeldt af Anders Hjortskov | GAFFA

Meget er blevet sagt og skrevet om det introverte Larsen & Furious Jane, og det er mere eller mindre udelukkende rosende ord, der er faldet i skødet på indierock-kvartetten. De århusianske anmelderdarlings har smidt de to seneste udgivelser ud som gratis downloads og snart er aktuelle på Roskilde Festival, men de kan dog stadig være nemme at overse i det danske musiklandskab.

Det handler måske lige så meget om, at Torsten Larsens intelligente sangskrivning og gruppens fragmenterede instrumentering og genreblandinger ikke ligefrem altid er oplagt materiale til P3's Uundgåelige. Men det skal ikke afholde flere fra at blive suget ned i Larsen & Furious Janes melankolske univers, som bestemt er et givende bekendtskab.

Sange fra solofarmand

Det 14 dage gamle spillested Radar i det gamle godsbane-kompleks i Aarhus lagde de intime rammer for koncerten, hvor frontmanden Snævar Njáll Albertsson fra Dad Rocks! stod for opvarmningen. Iført hættetrøje, skægstubbe og akustisk guitar underholdt han med sine satiriske betragtninger af plejehjem, pornosøgning og bleskift.

Sangene blev udført med meget få virkemidler, hvor den rockende farmand gav sig tid til at lade guitartemaerne fortone sig. Den lidt spøjse croonerstemme og Snævars knastørre kommentarer imellem numrene fyldte hele seancen med et ironisk islæt. "Denne sang handler om valget mellem at søge job på Burger King eller at skrive en erotisk novelle" præsenterede han f.eks. én af sangene med.

Dad Rocks!-numrene i afskrællet form passede ganske godt ind koncertens rum, og sangerens stop midt i næstsidste nummer, hvor Snævar Njáll Albertsson øjensynligt ikke kunne huske teksten, var et sjovt lille stykke autenticitet. Opholdet i sangen affødte 30 sekunders spændt stilhed, indtil han ganske upåvirket fortsatte, hvor han slap til publikums store begejstring.

Frontmanden nåede også, inden den jordnære optræden var færdig, at nævne, at man kunne opleve den ni mand store gruppe på Atlas den kommende weekend, selvom soloversionen af Dad Rocks! fungerede ganske godt denne aften.

Gratisplader i fokus

Larsen & Furios Jane indfandt sig efterfølgende med sin kvartet og gik med en sparsom lyssætning i gang med at sætte stemningen med "Living the Dream" fra det nyeste gratisudgivelse, Dolly. Koncerten tog et naturligt udgangspunkt i albummet, selvom der fra start også var afstikkere til den lige så gratis og mindst lige så fornemme Zen Sucker-plade, først med "Forbidden Fruit".

Torsten Larsen har ikke en særlig stor stemme, der fylder hele det musikalske arrangement, eller for den sags skyld en stor spændvidde. Men det er netop et af bandets største forcer, at det fragmenterede og melankolske udtryk matcher perfekt til den trøsteløse sanger i front. Spillestedets lyd var denne aften samtidig rigtig god, og de forskelligartede sangstrukturer kom fint til live denne aften.

Det skal i den forbindelse også nævnes, at den instrumentale trio bag Torsten Larsen absolut ikke virker som et backing band, men at alle fire fungerer som en sammenspillet enhed, hvilket også er medvirkende til, at de kan gengive de avancerede alternative rocknumre i præcise og livlige liveversioner.

Shoegaze og synthesizers

Koncerten svingede mellem smukke ballader som"The People Person Is a Zen Sucker" og "Snakes In The Grass" og mere støjrockede numre som "Around the Ruins", mens frontmanden sammen med Mikkel Bolding (Messy Shelters) skiftevis benyttede guitarer og synthesizers til at akkompagnere med.

Bag det næsten helt mørklagte Larsen & Furious Jane kørte visuals, der skiftevis viste vinduer i en skæv bygning og et forvrænget og farverigt livebillede af Torsten Larsen. Effekten var god og stemningsfuld og gav en ekstra dimension til det melankolske univers, som man blev trukket ind i. Hr. Larsen selv gav ikke meget for at interagere med sit publikum, men fik til gengæld sagt, at det ikke var ud af manglende respekt. Han mente tilsyneladende ikke, at man skal lege "toastmaster" under sådan en koncert. Fred være med det.

Højdepunktet "Window Shopping" med sit hypnotiserende orgel-tema blev fremført som et af de sidste numre, før bandet forsvandt med et formelt "tak" og blev klappet ind til et af Zen Suckers bedste numre, "Fine".  Med endnu et ekstranummer rundede Larsen & Furious Jane en veludført, vellydende og kontrolleret aggressiv koncert af.

Desværre blev der ikke ladt plads til de fine kompositioner i "Dancing Bear" eller "Sunlight", der ellers er gode eksempler på, hvilken spændvidde den notorisk ukendte gruppe kan præstere. Det ændrede dog ikke på, at Torsten Larsen og hans knapt så rasende kvartet endnu en gang levede op til underdog-værdigheden i dansk indierock med en sammenbidt koncert i de passende rammer på Radar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA