x
Aimee Mann og Ted Leo: Train, Aarhus

Aimee Mann og Ted Leo, Train, Aarhus

Aimee Mann og Ted Leo: Train, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Januar er altid en død måned rent koncertmæssigt. Publikum har ingen penge oven på juleræset, så er der langt mellem den levende musik på landets spillesteder hele måneden. Lidt sker der dog, og blandt månedens mere interessante navne i det sparsomme koncertudbud fandt vi amerikanske Aimee Mann, der lagde vejen forbi Train fredag aften.

Det er nogle år siden, Mann toppede rent kommercielt. Vi skal helt tilbage til årtusindskiftet, hvor hendes sange til filmen "Magnolia" blev et stort hit og gav hende såvel en Oscar-, en Golden Globe som en Grammy-nominering for sangen "Save Me". Hun har dog stadig en pæn fanbase, som fyldte 2/3 af Train, og som fortrinsvis tog plads så tæt på scenen som muligt.

Aimee Mann lagde ud med tre numre fra sidste efterårs album, "Charmer", inden vi senere i sættet kom godt rundt i det otte album store bagkatalog. Hun har fået briller siden sit sidste besøg på Train tilbage i 2008, men den karakteristiske, smukke, let hæse stemme og hendes forholdsvis tilbageholdte sangstil er intakt. Vokalen var dog mikset lovlig lavt i det ellers delikate lydbillede, som blev frembragt af Mann på skiftevis akustisk og elektrisk guitar og fire velspillende herrer på henholdsvis guitar/keyboard, bas, trommer og keyboard – samt fremragende korarbejde fra især bassisten Paul Ryan.

Aimee Mann er en habil sangskriver med billedrige, ofte bittersøde tekster og gedigne melodilinjer, men en del af hendes sange minder melodisk og tempomæssigt temmelig meget om hinanden, ikke mindst en række let melankolske mid-tempo-numre fra "Charmer". Dette gjorde passager af koncerten en kende monoton, også selvom Mann og band spillede glimrende på scenen.

Akustisk intermezzo

Højdepunkterne var derfor de sange, der brød denne stemning. Det gjaldt eksempelvis den afdæmpede, valsende "You Could Make A Killing" fra 1995-albummet "I'm With Stupid" og parforholdsdramaet "Living A Lie", sunget i duet med det veloplagte opvarmningsnavn Ted Leo – på albumudgaven på "Charmer" er det i øvrigt The Shins' James Mercer, der leverer vokalen. Her begyndte den ellers ret fåmælte Aimee Mann også at tale til publikum og fortalte engageret om et musicalprojekt, hun og Paul Ryan for tiden arbejder på.

Toppen var dog et lille solosæt midtvejs i koncerten, hvor Aimee Mann først alene med den akustiske guitar fremførte den gåsehudsfremkaldende "Save Me" fra "Magnolia"-filmen, dernæst den lige så smukke "Wise Up" fra samme film kun med akustisk guitar og diskret keyboard. Her steg intensiteten markant, også fordi Manns flotte vokal virkelig kom til sin ret, og den blev ikke mindre af, at Mann på selvironisk brokkede sig om sit nederlag til Phil Collins og "You'll Be In My Heart" ved uddelingerne af Oscar- og Golden Globe-priserne i 2000.

Efter dette kom bandet tilbage på scenen, og koncerten gik en anelse ned i gear, selvom musikerne spillede fremragende. Efter fem kvarter var det ordinære sæt slut, men Mann & Co. kom tilbage til tre ekstranumre, og da de havde spillet disse, havde Manns sætliste været forbi seks af hendes otte soloalbum, så gamle fans fik noget for pengene. Koncerten sluttede heldigvis på en høj tone i form af den afdæmpede og hjertegribende "Deathly", også fra "Mangolia"-soundtracket.

Hovedindtrykket var en solid koncert, der til tider tangerede det ensformige, men hvor Aimee Manns smukke stemme, slidstærke sange, glimrende musikere og de akustiske indslag undervejs trak op. Så er koncertåret 2013 i hvert fald skudt i gang.

 

Opvarmning: Ted Leo ****

Inden Aimee Mann gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning ved den amerikanske sanger og sangskriver Teo Leo, der underholdt alene på scenen med sin elektriske guitar. 42-årige Leo har en fortid i adskillige punkbands, og det kan man godt høre på hans udadvendte attitude, hans tempofyldte sange og hans energiske guitarspil med masser af forvrænger.

Leos sange er dog mere melodiske og har flere akkorder end den gennemsnitlige punksang, og der er masser af spændende musikalske og lyriske detaljer i hans også ordrige numre. Tilmed har Teo Leo en udtryksfuld, vidtrækkende og nuanceret stemme.

Hans energiske performance fik mig flere gange til at tænke på en ung Elvis Costello, og da han hev Aimee Mann ind på scenen til en duet, steg stemningen yderligere. Opvarmning i ordets bedste forstand.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA