x
Lee Ritenour: Overtime

Lee Ritenour
Overtime

Lee Ritenour: Overtime

GAFFA

DVD / Eagle Rock Entertainment
Udgivelse D. 18.03.2013
Anmeldt af
Ivan Rod

Miles Davis eller Bill Evans – man ved ikke med sikkerhed hvem af dem - skrev i 58-59 en ballade, der hed Blue In Green. Nummeret blev en del af Miles Davis' legendariske album, Kind of Blue, som ramte globen i 1959 og siden blev et pejlemærke i jazzen.

Når Lee Ritenaur på sin filmatiserede koncert – i et tæt samarbejde med især pianisten Dave Grusin og saxofonisten Ernie Watts – versionerer nummeret, forstår man, hvorfor det – og jazzen som sådan – er udødelig(t). Blue In Green er en på én gang en uhyre enkel og kompleks komposition, som – når den udfoldes som her – drager. Der er i det hele taget noget dragende over den nonchalant slentrende selvfølgelighed, hvormed Lee Ritenaur og hans sidemen omgås standardmaterialet. Lee Ritenaur har tidligere spillet sammen med dem alle – om end i forskellige konstellationer og æraer. Men hele vejen igennem emmer livekoncerten af de mange musikeres erfaringsmæssige tyngde og en indbyrdes fortrolighed.

Musikernes samspil er ganske enkelt eminent.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA